Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Delte meninger om 3 kW-grænse, der vil kunne firedoble lyttertallet
Onsdag 2. oktober 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
ANR gruppen er udmærket tilfredse med sendestyrker på mellem 160 W og 3 kW, da det vil være med til at sikre lokalradioernes særkende – nemlig at lokale frekvenser benyttes til relevant lokalt indhold og journalistik. Det siger adm. direktør Peter A. Petersen fra ANR gruppen til radionyt.com. Direktør Ole Søndergaard fra Radio ABC er ligeglad med om han skal sende på 25 frekvenser med 160 Watt eller 12 sendere med 3 kW, mens direktør for The Voice, Henrik Knaack, mener at 3 kW ikke vil være nok i storbyerne – her er 10 kW formålstjenligt.
”Ønsker om kraftigere sendestyrker end 3 kW kommer primært fra radiostationer, der med få sendere ønsker at dække et stort område. Det giver mulighed for at lave flere landsdækkende netværkede stationer”, siger Peter A. Petersen fra ANR, og peger på, at med kraftigere sendestyrker end 3 kW, er der ikke længere mulighed for at udnytte frekvenserne til lokalradioernes særkende, nemlig at de kan dække et lokalt område med relevant lokalt indhold og journalistik. ANR har altid haft - og har fortsat - den holdning, at lokale frekvenser netop skal benyttes som lokale journalistiske og nærværende medier - og herefter - i prioritet - til lokale græsrødder og endelig - hvis der fortsat er frekvensmæssigt overskud - til rene underholdningskanaler. ”Med den holdning er vi naturligvis udmærket tilfreds med sendestyrker på mellem 160 w og 3 kW”, slår Peter A. Petersen fast.

”Hvad er det, der er konkurrenceparametre for de lokale radiostationer i forhold til P5 og P6”, spørger Radio ABCs direktør Ole Søndergaard, og svarer selv: ”Det er de lokale nyheder, de lokale reklamer og de lokale studieværter”. Derfor har han det fint med at de lokale radiostationer skal sende på et antal frekvenser, frem for én frekvens til et helt regionalt område, men for ham er det mindre væsentligt om det sker på 25 stk. 160 Watt frekvenser eller 12 stk. 3 kW frekvenser. ”Det store problem er snarere, at beskyttelseszonen på kun 5 km for hver sender er alt for lille”, og derfor konkluderer han, at det trods alt nok er bedre med 3 kW end 160 Watt, da en 3 kW sender jo bliver beskyttet i et større område end en 160 Watt sender.

Hos The Voice og Nordisk Radioreklame har man hele tiden haft den holdning, at lokalradioerne har behov for en betydelig forøgelse af sendestyrken såfremt mediet skal være konkurrencedygtigt. ”Vores analyser har vist, at minimum 3 kW er et helt afgørende niveau såfremt sendestyrken reelt skal virke forøget ude i virkelighedens verden”, sige adm. direktør Henrik Knaack til radionyt.com, og tilføjer at et loft for sendestyrken på UNDER 3 kW ikke vil have nogen nævneværdig effekt for lokalradioernes mulighed for at nå flere lyttere i en ordentlig lydkvalitet, som det jo ellers er visionen i medieaftalen. Knaack slår fast, at i storbyerne vil det være formålstjenligt at kunne øge sendestyrken til 10 kW.

I dagbladet Børsen står der i dag, at nogle lokale radiostationer – ulovligt – har sat sendestyrken op til 20 kW, og direktør for Sky Radio i Danmark, Kasper Krüger, siger til avisen at 3 kW er alt for lidt, og at det er direkte i modstrid med medieforligets intentioner. Avisen konstaterer derefter, at grænsen på 3 kW vil for enkelte stationer betyde en dramatisk reduktion af forretningsgrundlaget frem for det modsatte. Avisen skriver også, at der samtidigt er udsigt til, at myndighederne må forventes at håndhæve de nye regler om sendestyrke mere håndfast end tidligere. Bl.a. og ikke mindst set i lyset af det nye P5s entre på markedet.

Radionyt.com har regnet lidt på det påtænkte loft på maksimalt 3 kW sendestyrke – under forudsætning af at der sendes fra 40 meters højde over terræn og under forudsætning af beskyttelse af frekvenserne.

160 Watt dækker:
På landet (54 dBµV/m): en radius af 10.4 km
I byområde (66 dBµV/m) en radius af 5.1 km

3 kW dækker:
På landet (54 dBµV/m): en radius af 21.7 km
I byområde (66 dBµV/m) en radius af 10.9 km

Der er naturligvis forskel på om den ekstra rækkevidde sker i Sønderhald kommune (med 60 indbyggere pr km2), i Næstved (med 234 indbyggere pr. km2) eller i Frederiksberg kommune (med 10.385 indbyggere pr km2), men under alle omstændigheder er der tale om, at når rækkevidden fordobles – som vist ovenfor - så mere end firedobles det dækkede areal, og dermed mere end firedobles det potentielle antal lyttere også.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -