Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


P3 sender direkte fra Spot Festival i Århus
Fredag 6. juni 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
P3 sætter spot på rockstjernerne, inden de begynder at hitte, og spiller hittene, inden alle begynder at synge med, når kanalen sender live fra festivalen, der får den danske musikverdens vækstlag til at spire.
P3 byder på masser af musik, festivalstemning og interviews med danske bands på kanten af gennembrud, når kanalen - som den eneste i Danmark - sender direkte fra årets Spot Festival i Århus i dag og i morgen den 6.-7. juni.

Lytterne kan blandt andet opleve koncerten med ’Duné’ live i radioen. Desuden byder værterne Julie Bundgaard og Felix Smith på historier fra festivalen og optagelser fra koncerter med blandt andre Turboweekend, Figurines og The Floor Is Made Of Lava.

"Spot Festival i Århus er den festival, der byder på flest nye navne fra den danske musikverden. Vi er med for at opdage nye talenter og præsentere danskerne for ny dansk musik," siger Felix Smith, der glæder sig til, at han sammen med Julie Bundgaard kan præsentere musiknavne både med og uden pladekontrakt på P3's helt egen scene på Officerspladsen i Århus.

Spot Festival er blevet en betydningsfuld branchefestival for dansk musik. Her får udenlandske bookere, musikanmeldere og pladeselskaber mulighed for at høre alt det nye musik, der ligger og lurer i det danske vækstlag lige mellem undergrund og gennembrud. Det var blandt andet ved Spot Festival, at bandet Alphabeat sidste år blev opdaget af det eftertragtede engelske marked. Men selvom det er en branchefestival, er det bestemt ikke en lukket fest.

"Det livlige århusianske publikum er i den grad med til at gøre festivalen til en fest for alle. Og for mange er Spot Festival en kickstarter til festivalsæsonen. Det er første gang på året, at vi så at sige kommer ud på græs," siger Julie Bundgaard.

P3 sender fra Spot Festival i dag fredag kl. 16 - 18, og i morgen lørdag kl. 14 - 16 og igen kl. 20 - 22.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -