Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 21. november 2001
Radio Horsens arrangerer koncert
Radio Horsens arrangerer for første gang "Jingle Ball" fest på Horsens Ny Teater fredag d. 30. november. På plakaten er: Musikk, Rollo & King, Ms Mukuba, Kristine Blond, Hampenberg, Zenia fra popstars, Nicole, Claudia og Maria Martin. Marketingskoordinator Henrik Henneberg regner med 800 personer til festen. (SHN)

Onsdag 21. november 2001
UK: DAB-modtager til under 600 kr.
Emap, der er en af pionererne indenfor DAB i Storbritannien med nu i alt 7 digitale multiplexer, vil forpligtige sig til at sikre DAB modtagere på det britiske marked fra sommeren 2002 i butikkerne til under 600 kr. Det vil ske hvis Emap vinder den vigtige DAB-koncession i Leicester. Nu koster stort set alle DAB modtagere pænt over 2.300 kr. (SHN)

Onsdag 21. november 2001
Licensarbejdsgruppe i bero under valg
Medieforligets arbejdsgruppe, der skal kulegrave den danske licensopkrævning, har ligget brak på grund af valget. Nu bliver det op til en ny kulturminister, hvorvidt der blot bliver tale om et serviceeftersyn eller et større opgør med licensen. Læs mere

Onsdag 21. november 2001
Søren Hansen ud af Folketinget
Socialdemokratiets mediepolitiske ordfører Søren Hansen opnåede ikke genvalg til Folketinget, oplyser TV 2. Han var opstillet i Vestsjællands Amt, hvor Jacob Buksti, Sandy Brinck og Thomas Adelskov i stedet blev valgt. Søren Hansen har været medlem af Folketinget næsten uafbrudt siden 1979. (SHN)

Tirsdag 20. november 2001
NL: Små forskydninger i lyttertal
I den nyeste måling på radiomarkedet i Nederlandene for perioden september og oktober er der ikke sket de store forskydninger. Sky Radio er fortsat den mest aflyttede og øger trods et lille fald sit forspring. Læs mere

Tirsdag 20. november 2001
USA/Afghanistan: Flyvende radio
Morgenradioavisen på DR fortalte i dag tirsdag, at USA’s nyeste våben er en flyvende radiostation, der siden søndag sender fra et fly over Afghanistan. Der er tale om stationen ”Information Radio” og den har faktisk sendt i over en måned – siden søndag den 14. oktober. Stationen sender med en særlig modulationsform, der ikke kan modtages på almindelige radiomodtagere. Det sker dagligt. Kun en gang imellem sendes på en almindelig mellembølgefrekvens. Læs mere

Tirsdag 20. november 2001
Programtilskud for 34 mio. kr. uddelt
Kulturministeriets Radio- og tv Nævn godkendte på dets møde den 22. oktober fordelingen af programtilskuddet for 2002 til lokale radio- og tv-stationer - denne gang på intet mindre end 34 millioner kr., heraf dog kun 13.5 mio. kr. til lokalradio. Fordelingen har været omgæret af stor hemmelighedskræmmeri og først i går mandag blev en oversigt over, hvem der har fået del i de mange penge offentliggjort. Sædvanen tro er det de socialdemokratiske fagforenings-radioer i København der indkasserer store beløb. Alene musikradioen Station Amager skovler – i kraft af flere proforma sendetilladelser - over 700.000 kr. ned i pengetanken hos Bent Hansen i det socialdemokratiske Kommunikations Centret. I alt var der denne gang en check på over 2.5 mio. kr. til Bent Hansen. Læs mere

Tirsdag 20. november 2001
Igen Radio ABC julearrangement
For et år siden skød Radio ABC julemåneden i gang ved et stor anlagt og vellykket arrangement i en lukket Kvickly butik med musik fra tre scener. Nu prøver ABC at gentage succesen – denne gang med et X-MAS PARTY i en tom Fragtmandscentral. Læs mere

Tirsdag 20. november 2001
Voice bringer ”Den Eftersøgte” til Danmark
The Voice i København, Århus og på Fyn starter den 26. november en event på gader og stræder i landets tre største byer. Med en total præmiesum på 300.000 kr. er jagten sat ind på at finde ”Den Eftersøgte”. Finder man ham, sikrer man sig sin del af den store løsesum. Læs mere

Mandag 19. november 2001
Sverige: P3s morgenradio fra Göteborg
I Sverige rykkes SR P3’s ældste program ”Morgonpasset” mandag-fredag 6-9 nu ud fra Stockholm og skal fra næste år permanent sendes fra Göteborg. I forvejen sendes en meget stor del af udsendelserne fra Sveriges Radio fra den svenske provins. (SHN)

Mandag 19. november 2001
Radio 2 laver lytterklub
"Club Radio 2” er navnet på en ny fordelsklub som Radio 2 har startet i samarbejde med ARTE og DKB. Idéen er at man som medlem i Club Radio 2 bl.a. kan købe koncertbilletter før alle andre, man kan vinde rejser og teater-billetter, få gratis adgang til intim-koncerter og man vil modtage en gratis nyhedsservice. Det koster 199 kr. årligt at være medlem – dog er det gratis resten af 2001. (SHN)

Mandag 19. november 2001
DR forsøger at undgå flytning af Morgenandagten
For næsten to måneder siden pålagde Radio- og tv Nævnet i Kulturministeriet DR i vendinger der ikke var til at misforstå, at DR på P2 skal følge sin egen programplan – som beskrevet i DRs bud på den 4. kanal - og derfor sende klassisk musik kl. 6-9 og ikke Morgenandagt. DR har endnu ikke fulgt det klare pålæg, men har i stedet haft held til at forhale gennemførelsen af afgørelsen. Først ved at afvente Kulturministerens bekræftelse af Nævnets afgørelse og nu har DR så på ny bedt Nævnet behandle sagen. DR vil bevare Morgenandagten på P2 kl. 8.10 - mod i stedet at sende ekstra 20 minutters klassisk musik på P2 senere på dagen. Læs mere

Mandag 19. november 2001
Konservative vil skrinlægge medieforlig og give bedre forhold for kommercielle radioer
Dagene for det smalle medieforlig mellem S, CD, RV og SF kan snart være talte. Hvis den nuværende regering mister magten ved valget i morgen og den kommende kulturminister i en ny regering kommer til at hedde Brian Mikkel-sen, er der lagt op til en helt anden politik. Medieforliget skal skrinlægges og FM5 udbuddet skal omgående stoppes. Public Service rådet skal nedlægges, en ny undersøgelse af frekvenslandskabet skal iværksættes, lokalradioernes sendestyrke skal sættes op, networking-forbuddet fjernes og fremover skal kommercielle lokalradioer have udelte frekvenser. Det er hovedpunkterne i Det Konservative Folkepartis mediepolitik på radioområdet. Læs mere

Mandag 19. november 2001
Radio Victor dækker kommunalvalget
For første gang i radioen historie dækker Radio Victor kommunalvalget i Esbjerg gennem en direkte 3 timers udsendelse. Det sker tirsdag aften mellem kl. 20 – 23 fra to reporter-biler, en mand på rådhuset og fra studiet. Læs mere

Mandag 19. november 2001
Frankrig: NRJ øger omsætningen
Trods den generelle økonomiske stagnation i Europa har NRJ GROUP, den største europæiske radiokæde, øget sin omsætning, viser tallene fra årsregnskabet for regnskabsåret, der sluttede 30. september. Omsætningen var på godt 289 mio. Euro (næsten 2.2 mia. kr.). (AB)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -