Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Finalister i Rocktoget er fundet
Onsdag 16. september 2009
Af Karsten Jensen
 
Ni regionale finalister er nu klar til at dyste om at blive P4s Rockfund 2009.
Fem dage i Saybias studie, to dages redigering i Koncerthuset, landsdækkende airplay på P4 og hæderen, som P4s Rockfund 2009. Det er, hvad der er på spil for de ni finalister i P4s satsning - Rocktoget - i et finaleshow i Koncerthusets studie 2 lørdag den 3. oktober kl. 16.
Det er ’Aftenshowets’ Louise Wolff-Sørensen og P4s Anders Bisgaard, der skal styre slagets gang i jagten på vinderen af P4s Rockfund 2009, og eventen sendes direkte på P4.

Udover at høre de ni bands give alt, hvad de har i sig kan lytterne også glæde sig til en eksklusiv koncert med Tim Christensen og band. For Tim Christensen vækker deltagelsen i finalen i Rocktoget også en række nostalgiske følelser. I 1993 vandt Tim DM i Rock med Dizzy Mizz Lizzy, og det bragte dem til udgivelsen af debut CD'en 'Dizzy Mizz Lizzy', som herhjemme solgte over 220.000 eksemplarer:

”Jeg startede jo selv med Dizzy Mizz Lizzy i denne slags konkurrencer, og ved hvor stor betydning det har for nye talentfulde, men også grønne bands. Jeg glæder mig meget til at høre dem allesammen, og mit band og jeg glæder os også meget til at få lov at spille,” siger Tim Christensen.

En jury med blandt andre Steffen Brandt, Søren Huss fra Saybia og Anders Blichfeldt fra Big Fat Snake har i løbet af de sidste to uger lyttet intensivt til de op mod tusinde sange, der på blot 14 dage blev indsendt til Rocktogets hjemmeside.

Maria Sita fra Bornholm, Avalyn fra Fyn, Shotgun Revolution fra København, Artificial Brothers fra Midt & Vest, Bel Esprit fra Nordjylland, Stella Blackrose fra Sjælland, Nano fra Syd, Kedo fra Trekanten og Beatspeech fra Østjylland er de ni finalister, som juryen har udvalgt til at konkurrere om titlen som P4 Rockfund 2009 i DRs Koncerthus 3. oktober.

Allerede nu kan man lytte til de ni finalister på www.dr.dk/rocktoget, og få mere information og baggrund på de enkelte artister. De ni artister er vidt forskellige, hvad angår musikalsk udtryk og stil, men fælles for dem alle er at niveauet er højt:

”Lytterne kan glæde sig til en stor dag med masser af rock, når de ni finalister mødes i finalen i Koncerthusets studie 2. Den klassiske rock har udviklet sig og enkelte af artisterne har nærmest en helt ny lyd med sig,” siger projektleder på Rocktoget Lone Bierlich.

I finalen får P4s lyttere en afgørende rolle, når P4s Rockfund 2009 skal findes. P4s lyttere kan nemlig stemme via SMS på deres favorit, og disse sms-stemmer tæller 2/3 af den endelige afgørelse.

Den sidste tredjedel af afgørelsen står en fagjury for. Et af jurymedlemmerne er P4s musikredaktør, Henrik Wacher, for hvem det er afgørende at musikken har de kvaliteter, der skal til for at blive spillet på Danmarks største radiokanal:

”I første omgang leder jeg efter åbenlyse radiokvaliteter med et catchy omkvæd, gode riffs, etc. Det er vigtigt, at vinderen af P4s Rockfund 2009 kan spilles på P4s sendeflade - side om side med etablerede og professionelle kunstnere - uden at falde igennem. Originalitet og ’eget udtryk’ er naturligvis også væsentlige kristerier, som jeg lægger vægt på," siger Henrik Wacher.

For at realisere drømmen om at få P4 lytterne fra alle regionalerne til én samlet event - har P4 indledt et unikt partnerskab med DSB, der på finaledagen stiller tre togvogne til rådighed. Rocktoget starter i Fredericia og har plads til ca. 400 mennesker op, og via deres regionale P4 station kan lytterne vinde adgang til finaleshowet og helt eksklusivt blive transporteret til gå-afstand fra DR Byen. ’Stillekupéerne’ er blevet droppet til fordel for 'Solokupéer', hvor der er opstillet rørforstærkere og elguitarer og lytterne, der er med i toget opfordres til selv at bidrage med musik og sang - med frit slag for jamsessions. Brinck, der vandt årets danske Melodi Grand Prix, giver guitarundervisning til heldige lyttere i toget mod finalefesten i DR-Byen.


Rocktoget er P4s nye musikkonkurrence, og resultatet af et storstilet og meget tæt samarbejde mellem de ni regionalradioer, der tilsammen udgør P4. Konkurrencen begynder lokalt, hvor amatørrockbands fra alle regionerne skal dyste på musik.

Tre bands udvælges, og får i en uge masser af airplay i deres egen region.

Derefter udvælges 9 finalister, som først får optaget en koncert af DRs Rockbus på et lokalt spillested, der transmitteres live i den pågældende region.

Derefter deltager de regionale finalister ved et finaleshow DRs Koncerthus, hvor vinderbandet får titlen P4s Rockfund, studietid og landsdækkende airplay på P4.

Rocktoget er et initiativ, der understøtter P4s målsætning om at styrke vækstlaget i dansk musik.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -