Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 8. august 2001
SBS-underskud på 370 mio. kr.
SBS Broadcasting, der bl.a. ejer The Voice og TvDanmark, fik et underskud på hele 145 mio. kr. før skat i 2. kvartal 2001. I første halvår 2001 har Harry Sloan dermed tabt godt 370 mio. kr., skriver Kampanje. Omsætningen i 2.. kvartal var på næsten én mia. kr., hvilket er en omsætningsvækst på 2 %. SBS er noteret på Nasdaq og har en markedsværdi på 5.1 mia. kr. (SHN)

Onsdag 8. august 2001
Australien: ABC satser på regionalradio
ABC (Australian Broadcasting Corporation) åbner to nye regionalradioer og ansætter desuden 50 nye medarbejdere over hele Australien, hvilket betyder at der vil blive sendt færre syndikerede programmer og mere regionalt. (SHN)

Onsdag 8. august 2001
Stort vækstpotentiale i SBS
Finanshuset Merrill Lynch har lavet en rapport om SBS Broadcasting og vurderer at selskabet har et stort vækstpotentiale. SBS omtales også som et fremtidigt overtagelsesmål. SBS har i dag interesser i 12 tv kanaler og 18 radiostationer i Nord- og Centraleuropa og er dermed Europas næststørste broadcaster – målt på dækning. 91 % af omsætningen kommer fra tv. (SHN)

Onsdag 8. august 2001
Det går godt for TVR i Aalborg
Mens stort set samtlige danske dagblade har store problemer med økonomien pga. faldende oplag og et vigende annoncesalg, så går det godt for Nordjyske Stiftstidende. Nordjyske er dét bladhus der iflg. Børsen formår at skabe den største vækst i omsætningen. En væsentlig årsag hertil er bladets engagement i tv og radio. Nordjyske ejer 80 % af TVR, der driver lokal-tv, lokalradio og multimedieproduktion. Omsætningen sidste år var 636 mio. kr. (SHN)

Onsdag 8. august 2001
USA: Blandede resultater for Clear Channel
Clear Channel Communications (CCC) har mere end fordoblet sine indtægter i 2. kvartal 2001 til 2.2 mia. dollars (18.6 mia. kr.), men omkostningerne er også steget voldsomt og dermed kan CCC ikke indfri de store forventninger til selskabet, der er verdens største radioaktør. Clear Channel Radio havde en nedgang 2. kvartal på 6 % - mod 8 % for branchen som helhed. (SHN).

Tirsdag 7. august 2001
FMR fik lov til at sende byrådsmøder
Frederikshavn Multietniske Radio (FMR) fik på byrådsmødet i Frederikshavns i aftes tilladelse til at transmittere fra byrådsmøderne fremover – men ikke uden problemer. Indstillingen i sagen fra forvaltningschefen var nemlig fyldt med fejl, og forvaltningschefen fik en næse der iflg. Nordjyske Stiftstidende havde karakter af en blodtud. Læs mere

Tirsdag 7. august 2001
Norge: Mulighed for ny FM kanal undersøges
Kulturdepartamentet vil nu undersøge muligheden for at der etableres en ny landsdækkende radiokanal i Norge, skriver radionytt.no. Undersøgelsen vil tage et halvt år og vil koste relativt lidt. Men selve udbygningen af en femte norsk radiokanal vil blive dyr – væsentligt over 100 mio. norske kr. – siger Norkring til Aftenposten, og det beløb kommer koncessionshaveren sikkert selv til at betale. (SHN)

Tirsdag 7. august 2001
USA: Enighed mellem Arbitron og CCC
En strid mellem Arbitron og Clear Channel (CCC), der risikerede at ødelægge hele grundlaget for målingen af radiolytningen på 130 markeder i USA, ser nu ud til at være løst. CCC tegner sig for 22 % af Arbitrons samlede indtægter – mere end 40 mio. dollars (340 mio. kr.) og det var især dette beløb der var anstødsstenen. (SHN)

Tirsdag 7. august 2001
Sverige: Mindre overskud for MTG
Modern Times Group offentliggjorde i går mandag sit halvårsregnskab for 1. halvår 2001. Det viste at MTG Radio, der bl.a. driver Sveriges største kommercielle radionetwork RIX FM, fik et overskud på 8 mio. svenske kr. (6.4 mio. danske kr.) mod 14 mio. svenske kr. (11.2 mio. danske kr.) i samme periode sidste år. Læs mere

Tirsdag 7. august 2001
Nye ledige jobs:
På www.radionyt.com er der nu flg. nye ledige jobs slået op:
- VLR Hit FM søger en person, der lever og ånder for CHR Radio
- DR Musikproduktion søger en producent
- DR Østjylland søger en kulturmedarbejder
- DR søger ny chef til diskoteket i Radiohuset
Gå ud i venstre side og klik på ”jobs”.
Vi modtager gerne flere jobs, der sendes til redaktionen@radionyt.com og indrykningen er ganske gratis

Tirsdag 7. august 2001
UK: BBC afkræves nærmere forklaring om nye digitale kanaler
BBC har bedt myndighederne om tilladelse til at starte en række nye digitale radio- og tv-kanaler, men det får de ikke lov til uden videre. Bl.a. skal BBC nu redegøre nærmere for økonomien – herunder om de nye kanaler ikke får en negativ effekt på eksisterende kanaler – og at de nye BBC kanaler udgør et tydeligt alternativ til eksisterende kommercielle stationer. (SHN).

Tirsdag 7. august 2001
Radio NRJ fik tilladelse i Greve
Lokalradionævnet i Greve har givet Radio NRJ en 24 timers sendetilladelse på 107.1 MHz med virkning fra og med 6. august og 3 år frem. NRJ, der i forvejen sender fra Birkerød, vil dermed komme til at dække en meget stor del af hele Storkøbenhavn. NRJ fra Greve ventes i luften omkring den 22. september.

Tirsdag 7. august 2001
Dan Rachlin tilbage til Voice
Mandag den 20. august vender Dan Rachlin, 37, tilbage til The Voice gruppen, hvor han skal være studievært på Pop FM’s eftermiddagsprogram. Rachlin startede på The Voice i 1984 og har de seneste par år arbejdet som underholdningschef på Jubii. Han fortsætter dog samtidigt på Jubii. Læs mere

Tirsdag 7. august 2001
Frekvenser for ny østjysk radio
Den nye radio i Kronjylland/Djursland området, som Radio ABC vil lancere senere på måneden kommer til at sende på 104.1 MHz (Grenaa) og 105.4 MHz (Sønderhald). Den nye radio er endnu ikke navngivet.

Tirsdag 7. august 2001
Tyskland: RSH holder kæmpefest
Radio Schleswig-Holstein sørger for musik og stemning til den 5. havnefest i Kiel den 17.august, hvor man regner med over 300.000 gæster. (AB)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -