Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR må ikke reklamere for Ipod
Torsdag 22. juni 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
”DR fejrer Mozarts 250 års fødselsdag. Derfor kan du nu downloade ni af Mozarts symfonier direkte til din computer eller Ipod”. Sådan lød det blandt andet i spot, da DR først på året i radio og fjernsyn gjorde opmærksom på symfonierne, som man uden beregning kunne hente ned til for eksempel sin mp3-afspiller. Men ordene var ikke velvalgte, for det var skjult reklame for et Apple-produkt, fastslår Radio- og tv-nævnet nu i en afgørelse. Til gengæld må DR godt få lov til at sige "podcast".
DR er også kommet for skade i et spot at fortælle, at ”du nu hver uge kan downloade fire stærke magasinprogrammer fra DR1 og DR2 og se dem på din video-Ipod eller computer”.

Radio- og tv-nævnet valgte selv at tage sagen op, efter at aviser havde omtalt spottene, og eksperter havde udtalt, at de var skjult reklame for firmaet Apples produkter. Og det mener nævnet altså også nu.

Radio- og tv-nævnet bygger sin afgørelse på en udtalelse fra Dansk Sprognævn, der understreger, at ordet ’Ipod’ ikke kan bruges som en generel betegnelse for mp3-afspillere. Nævnet mener - ud fra en samlet vurdering - at DRs henvisninger til Ipod og video-Ipod kan give seerne og lytterne et indtryk af, at det kun er denne afspiller, der kan afspille DRs podcasts, og at spottene derfor kan tilskynde seerne til at anskaffe sig en Ipod. Derfor kommer nævnet frem til, at der var tale om skjult reklame for Apple, da DR brugte ordet ’Ipod’.

Radio- og tv-nævnets medlemmer tager dog til efterretning, at DR den 24. marts i år greb i egen barm og meldte ud offentligt i DRs nyhedsbrev, at man for fremtiden vil bruge begrebet ”bærbare videoafspillere” i stedet for ordet ’Ipod’ i markedsføringen af sine videopodcasttilbud.

I forbindelse med sagen har Radio- og tv-nævnet også sat luppen på, om DRs brug af ordet ”podcast” er skjult reklame, eller om det er en neutral betegnelse.

Her fastslår Dansk Sprognævn, at ”podcast” er en almen betegnelse for en metode til at distribuere lyd og levende billeder via internettet og dermed ikke nødvendigvis associeres med distribution via Apples Ipod. Derfor bryder DR altså ingen regler på den front.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -