Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radioprisen 2006 til Mads Steffensen
Mandag 20. marts 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Studievært Mads Steffensen fra DR P3 fik lørdag aften på Radio Days 'Radioprisen 2006' på 25.000 kroner, for udsendelserne 'Mads & Monopolet' om hverdagens små og store dilemmaer.
Mads Steffensen er 35 år, og han startede som freelancer i DR på Sporten og på P3 i 1998. Siden har han været producer og vært på P3-programmer som for eksempel 'Strax', 'Go’morgen P3' og nu 'Mads & Monopolet', der har været sendt siden den 6. september 2003.

I 'Mads & Monopolet' prøver Mads Steffensen og hans skiftende medvirkende, at give gode svar på lytternes små og store dilemmaer, på samme måde som DR i en årrække gjorde det i programmet 'Spørg Bare' - blot på en mere moderne måde.

Lyttertallene har været jævnt stigende. Det hidtil højeste lyttertal på P3 i tidsrummet 9.00-12.00 om lørdagen blev opnået i januar 2006, hvor 589.000 lyttede med.

"Mads' succes i æteren er absolut ikke et tilfælde. Han forbereder sig altid - også på ting, som kun de færreste vil skænke en tanke. Hvor andre måske ville nøjes med at invitere tre gæster, vælge et emne, skrive tre spørgsmål ned og så tage resten på rutinen, kan man være sikker på, at Mads forinden har vendt hver en sten af emnet inde i sit hoved eller i sparring med produceren på programmet - eller lige så ofte med chefproduceren på hjemmefronten, Marianne," hedder det blandt i motivationen for at give Mads Steffensen prisen.

Her fik Mads Steffensen også ros for at være den perfekte bordherre, en mester i at orkestrere en god stemning i et studie.

"Programkonceptet er velkendt og har igennem tiden eksisteret i mange udgaver, men værtskabet og udførelsen er i top og absolut prisværdig, og for det får Mads Steffensen den samlede danske radiobranches pris: Radioprisen 2006."

Prisen blev overrakt af Lasse Rimmer og Andrea Elisabeth Rudolph i forbindelse med radiofestivalen Radio Days 06, der i denne weekend holdes for femte gang i Radiohuset på Frederiksberg.

De tidligere modtagere af Radioprisen er Jørgen de Mylius, Morgenhyrderne fra Radio 100FM og folkene bag Radio Mercur.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -