Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Fremgang i antallet af solgte DAB radioer - men lytterne bruger dem ikke
Fredag 27. januar 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DAB Danmark oplyser i dag, at man vurderer, at der nu er solgt i alt 140.000 DAB-radioer i Danmark. Dermed er der i 4. kvartal 2005 - iflg. nye tal fra TSN Gallup - i alt 309.000 danskere, der har en DAB-radio i husstanden. Det er en fremgang på 49 pct. i forhold til 3. kvartal 2005, hvor 208.000 danskere boede i en DAB-husstand. Selv om antallet af DAB-radioer steg med 49 pct. fra 3. til 4. kvartal, så blev der ikke lyttet til DAB på de nye smarte DAB-radioer, der udover DAB i de fleste tilfælde også kan modtage FM. De tre store DAB-kanaler DR Soft, DR Boogie og DR Rock havde i 4. kvartal samlet kun i alt 0.6 pct. af al radiolytning. Nøjagtigt det samme som i 3. kvartal.
Både DR Soft, DR Boogie og DR Rock kan også høres som netradio, og det er ikke oplyst, hvor stor en del af lytningen til kanalerne der sker på DAB og på nettet, men det ligger fast, at der ikke sker nogen fremgang i lytningen selv om der angiveligt er flere DAB-radioer blandt lytterne.

DR Klassisk sendes også på DAB og nettet, men er tillige tilgængelige som kabelradio i store dele af landet. DR Klassisk havde i 3. kvartal en share (markedsandel) på 0.9 pct. af al radiolytning i Danmark. I 4. kvartal: 1.0 pct.

DAB Danmark er glade for det store salg af DAB-radioer og kalder det fantastisk flot. Man havde ved starten af 2005 regnet med, at man ville nå 90.000 solgte DAB-radioer ved udgangen af 2005. Men det er nu i hvert fald 140.000 - og måske snarere 160.000, vurderer DAB Danmark. Julesalget er nemlig i praksis ikke medtaget i fuld omgang, da julesalget kun vægter cirka én uge af de 12 uger i 4. kvartal.

De endelige tal for salget i 2005 foreligger først i slutningen af april 2006.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -