Noget nyt i højttaleren – næ, ikke lige nu...
Onsdag 18. april 2007
|
| |
 UGENS KLUMME: Radioen er verdens mest udbredte medie. Danskerne hører radio mere end nogensinde. Vi bruger adskillige timer om dagen. Der produceres mere dansk radio end nogensinde og vi har flere radiostationer end nogensinde før i historien. Men dybest set er det det samme, som kommer ud af højttalerne, som for årtier siden. Der er nogle, der taler. Nogle der bliver interviewet og så spilles der mere musik end nogensinde før på de danske radiokanaler.
Men der er altså ikke rigtig noget nyt og radiomediet synes at være uden egentlig indholds- og formmæssig udvikling. Måske lige bortset fra, at indslag og tale bliver kortere og kortere. I en eller anden sådan-er-det-jo tilstand, hvor udbyderne er enige om, at lytterne vil underholdes og høre musik. De vil i hvert fald ikke overdænges med ord. (Her naturligvis undtaget DR P1, som har sin egen lytterskare, som vokser en smule med mellemrum).
Og så er der den medieteoretiske påstand om at lytterne er konservative. De flytter sig ikke. Den påstand er senest blevet cementeret af det svigtende lyttertal på TV 2 Radio. Jeg er ikke helt overbevist om, at lytterne kun vil underholdes og jeg er heller ikke helt overbevist om, at de er så konservative.
Det kræver imidlertid mod og nytænkning, hvis påstanden skal tilbagevises helt eller delvist.
Og det er netop mod og nytænkning, der er en mangelvare i mængden af radioudbydere. Igen senest dokumenteret på TV 2 Radio, som mildt sagt ikke har bidraget med noget som helst nyt med hensyn til udvikling af radiomediet.
Der sker en udvikling hist og her, men altid indenfor de helt traditionelle rammer. Musik, studievært-speak, lidt indslag og så speak igen igen. Det kan være at værterne prøver at udvikle, men det er jo ikke et udtryk for mediespecifik nytænkning og udvikling, men mere et modefænomen og personlighedspræget udvikling.
Hvem har i nyere tid stødt på et radioprogram med regulær nytænkning i form og indhold? Hvornår er der brudt grænser i forhold til mediets historik? og hvornår har en dansk radiostation stillet sine lyttere overfor noget de aldrig har hørt eller oplevet før?
Jeg mener ikke, at jeg erindrer den slags udvikling. Jeg ved også, at der er en masse forhindringer, som står i vejen for de radiomedarbejdere, som kunne have lyst til at eksperimentere/udfordre mediet/lytterne. Træge chefer, der tænker i lyttertal, sponsor- og annoncørinteresser og måske også er låst fast i deres egen forstenede opfattelse af radiomediet, som noget stillestående og konservativt.
Jeg vil rigtig gerne høre et radioprogram, som på en velovervejet og gennemtænkt måde prøver nye former og indhold. Jeg giver ikke en pind for programmer, som synes de er nyskabende blot fordi værterne taler om deres kønsdele eller hvad de har mødt af problemer på vej til arbejde. Det er virkelig uinteressant og i bedste fald det, vi i gamle dage kaldte studentikost (læs: umodent).
Jeg vil rigtig gerne høre et radioprogram, som f.eks. appellerer til lyttere på tværs af alder og etnisk oprindelse.
Jeg vil rigtig gerne høre et radioprogram, som får mig til at rykke lidt (eller meget) på stolen og måske får mig til at ændre mit syn på dagligdagen lige der, hvor jeg hører det.
Jeg vil rigtig gerne høre et radioprogram, som kan underholde mig og få mig til at grine. Få mig til at synes, at det er dog for galt eller for vildt. (Det kan de jo gøre på DR2tv – f.eks. med Drengene fra Angora eller Den 11. time).
Hvorfor kan radiomediet og de mennesker, som er i det og producerer i det, ikke få samme inspiration og samme vilkår til at producere underholdning med satire, bid og ikke mindst substans. At vi kan forenes på tværs af alder er Angora-drengene jo et ypperligt eksempel på. Her kunne en ældre herre som jeg diskutere de vilde meriter med piger og drenge på 10-12 år, ligesom jeg kunne snakke med mine jævnaldrende venner om samme emne.
Jeg synes jo i bund og grund, at radio som medie er tv langt overlegent. Radio er det stærkeste billedskabende medie vi har. Vi lever os ind i historierne, som produceres med kun tre grundelementer: stemmer, stilhed og lyde. Vel at mærke, når produktionerne er gode og indholdsfyldte. Jeg bliver lidt træt af tv-mediets overfyldning af alting. Det er lidt som at spise flødekager med tv: de smager OK, men en enkelt er nok. Med radio er det som de gode fyldte chokolader: i perioder kan man ikke få nok.
Jeg hører meget gerne fra folk derude med mikrofoner og studier, som mener de gør en forskel og udvikler.
Skriv til mig: te@djh.dk - overbevis mig om, at der sker noget.
Og i denne forbindelse ikke et ord om netradio, podcast og alt det andet nye, som er lige så dødt og udviklingshæmmet som den æterbårne radio. Fortsættelse følger.... |
|
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
