|
Radio 2 stopper med at sende fra Århus
Mandag 19. november 2007
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
I de sidste knap to år har Malene Rind været vært på formiddagsprogrammet 'Kaffepausen' på Radio 2 alle hverdage kl. 9-14. Programmet er blevet sendt i hele landet fra SBS Radios lokaler i Bruuns Galleri, Århus. Men det er slut pr. 1. januar.
Radionyt.com erfarer at SBS pga. nedskæringer lukker studiet i Århus - og fra 2008 igen kun vil sende Radio 2 fra studiet i Magstræde i København.
Radio 2s salgskontor i Randers er allerede blevet lukket. Det bekræfter adm. direktør for SBS Radio, Frederik Meyer, overfor radionyt.com. Han afviser dog at studiet i Århus lukkes.
Vært på 'Kaffepausen' Malene Rind er i hvert fald blevet afskediget. Hun blev hentet til Radio 2 fra Guld FM og har tidligere været medvært på morgenshowet 'Sand & co' på Radio Viborg og vært på 'Den Bedste Morgen' på Viborg Guld FM.
Selv om Radio 2 slutter med at sende landsdækkende fra Århus, så opretholdes SBS Radio's salgskontor i Århus - og der vil forsat også blive sendt lokale Århus-nyheder på Radio 2 i Århus. |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|