Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Ellekær starter 15. august
Tirsdag 17. juli 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter flere afslag på sendetilladelse, lykkedes det i januar at få sendetilladelsen hjem til Radio Ellekær i Dronninglund-Brønderslev området, og nu er stationen ved at være klar til at gå i luften. Iflg. en pressemeddelse begynder man at sende fra cirka 15. august - måske før. Sendetiden bliver hver nat (på nær søndag) kl. 00-03, og bag radioen står Britt Bartenbach - kendt lokalradiostemme fra Frederiksberg.
Frederiksberg-parret Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen har siden 2001 forsøgt at få en sendetilladelse i det nordjyske, men har flere gange fået afslag. I januar 2007 lykkedes det så endelig at få sendetilladelse.

Britt Bartenbach, der har 17 års radioerfaring, bor privat i området på gården 'Ellekær-gaard' ved Flauenskjold, og det er også herfra den nye radiostations udsendelser skal foregå.

Planlægningen af og produktionen af udsendelser er allerede i gang, fortælles i en pressemeddelelse. Radio Ellekær vil "hovedsagelig producere programmer, som beskriver det omliggende samfund, samt udsendelser som har interesse for de lyttere, der kan stille ind på Radio Ellekær."

Stationens programmer vil generelt blive båndede udsendelser optaget i dagtimerne -
og kun ved specielle begivenheder vil der også blive sendt direkte om natten.

Allerede nu opfordres klubber, foreninger, politikere og andre til at sende pressemeddelelser til Radio Ellekær.

Udsendelserne vil være uden reklamer, men firmaer kan dog melde sig ind som støttemedlem for 1.500 kr, og så er der mulighed for journalistiske 'forenings- og firmaportrætter' for denne gruppe. Privatpersoner kan også støtte radioen ved at tegne et medlemsskab til 150 kr.

Radio Ellekær vil sende på 91.5 og 101.2 MHz, der i dagtimerne benyttes af Lokalradioerne i Brønderslev. 101.2 MHz har en god dækning og kan høres - i rimelig god kvalitet - helt til Aalborg.

- - -

Foto: Ansvarlig redaktør for Radio Ellekær Britt Bartenbach. (Fotografi: NPI-news)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -