Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Søndag 31. marts 2002
Ny lokalradio i Sæby fra 1. april
I morgen mandag den 1. april får Sæby igen sin egen lokalradio. Sæby Lokalradio starter 2. påskedag kl. 9, og kan fremover høres alle hverdage - mandag-fredag - kl. 9-12. Den nye radio har Niels Ole Kristiansen som primus motor. Han stod også bag den gamle Radio Sæby, der sendte fra maj 1992 til januar 1994. Læs mere

Søndag 31. marts 2002
Italien: RAI på nye frekvenser
Italien: RAI på nye frekvenserLigesom de fleste andre store internationale radiostationer har RAI International fra og med i dag taget nye frekvenser i brug i sommersendeplanen. Det gælder også for de dansksprogede udsendelser rettet mod Danmark, der fra og med i dag sendes søndag, tirsdag og torsdag kl. 22.00-22.20 dansk sommertid (20.00-20.20 UTC) på kortbølgefrekvenserne 9600 og 11755 kHz. (AB/SHN)

Søndag 31. marts 2002
Radio Danmark på nye frekvenser
Fra og med i dag søndag den 31. marts udsendes DR’s kortbølgetjeneste ”Radio Danmark” efter en ny frekvensplan. Radio Danmarks udsendelser er baseret på Radioavisen i Danmark fra kl. 12.02 og 18.30 med tilføjelse af sport, og disse to udsendelser udsendes en gang i timen kl. halv i forskellige retninger og på forskellige kortbølgefrekvenser. Den nye sendeplan kan findes her: www.dr.dk/rdk (SHN)

Lørdag 30. marts 2002
USA: Negative udsigter for Clear Channel
USA: Negative udsigter for Clear ChannelStandard & Poors konstaterer iflg. R&R Online i en kreditvurde-ring af Clear Channel, at selskabet har en bankgæld på ca. 9.5 mia. dollars (80 mia. kr.). ”Tilbagegangen i reklameomsætning, selskabets voldsomme kapitalbehov og omkostningerne i forbindelse med opkøb fortsætter med at veje tungt på Clear Channels finansielle profil”, siger kreditanalytiker Eric Geil fra S&P. Han mener at Clear Channel måske vil få svært ved at betale gælden til bankerne ned - til det aftalte niveau pr. 30. juni 2003 - hvis ikke udviklingen på reklamemarkedet snart vender. (SHN).

Lørdag 30. marts 2002
USA: Clear Channel sagsøges for 1.2 mia. $
I juni 2000 arrangerede Clear Channel radiostationen WMRV i Birmingham, NY, en event, hvor Britney Spears angiveligt skulle optræde, men hvor det i stedet var en Spears lookalike, der optrådte. En 37 årig ung kvinde blev dræbt da hun forsøgte af få et glimt af Briney Spears og i stedet blev skubbet tilbage af personer der agerede bodyguards. Hendes efterladte mand har nu anlagt sag mod Clear Channel med 45 anklagepunkter og krav om en erstatning på 1.2 mia. dollars (10 mia. kr.). (SHN)

Lørdag 30. marts 2002
US Virgin Isl.: WSTX benådes
FCC havde ellers afsagt dødsdommen over radiostationen WSTX AM & FM i Christiansted på St. Croix. Radioen skulle lukkes fordi man havde flyttet stationens senderantenne, efterfølgende havde løjet om det overfor FCC og derudover havde overtrådt andre regler. Den familieejede station har nu formået at overbevise FCC om at give radioen en ny frist i den lange sag, skriver R&R Online. Samtidigt træder familiefaren tilbage som radioens leder, og ejerskab og ledelse overføres til datteren Barbara James-Adams. (SHN)

Lørdag 30. marts 2002
Radio Midt Imellem vil sende lokalt
Det nye lokalradionævn for Langeskov, Ullerslev, Kerteminde og Munkebo ser helst, at Langeskovs lokalradio, Radio Midt Imellem, sender sine udsendelser fra lokalområdet. Og så vidt muligt med brug af lokale studieværter. Det er faktisk i strid med sendetilladelsen, når alle udsendelserne sendes fra Odense, men radioens ejer, Tony Cuff, bebuder nu, at man fra sommer vil begynde at sende fra et mobilt studie, der flyttes rundt mellem de fire kommuner. Læs mere

Fredag 29. marts 2002
NL: Q The Beat er tilbage
NL: Q The Beat er tilbage Den hollandske regering har ikke lagt skjul på, at eksi-sterende, aktive radiostationer vil blive foretrukket, når der skal uddeles nye koncessioner til de nye landsdæk-kende FM kanaler. Clear Channel's eneste radiostation i Nederlandene, Q The Beat, blev lukket i december, men Clear Channel har nu genstartet stationen og håber dermed at få én af de nye landsdækkende FM kanaler i Nederlandene. Q The Beat sender rap og urban pop døgnet rundt på 1224 kHz med 50 kW fra m/v Communicator. (SHN)

Torsdag 28. marts 2002
Overenskomstforhandlinger DR-DJ
Overenskomstforhandlinger DR-DJForhandlinger om fornyelse af overenskomsterne mellem DR og Dansk Journalistforbund (DJ) blev indledt i går onsdag. DJ kræ-ver at overenskomsten udvides til at omfatte alle, der arbejder i den redaktionelle del af produktionsprocessen, indholdsproduk-tionen i øvrigt samt med informations- og kommunikationsopgaver. Derudover stiller DJ bl.a. krav om mere i løn, indførelse af feriefridage, udvidet nat-kompensation, bedre arbejdstilrettelæggelse og styrkelse af tillidsrepræ-sentanternes indflydelse, oplyses det på DJs website. Blandt DRs krav er bortfald af al tidskompensation for natarbejde, ret til at afkøbe al frihed ud over ferielovens bestemmelser, afskaffelse af uddannelsesaften og endelig ønsker DR ubegrænset ret til at genudsende stof, produceret af freelancere og afskaffelse af betalingen for genudsendelser. (SHN)

Onsdag 27. marts 2002
Øst-Timor: Egen radio erstatter FN radio
Øst-Timor’s ministerråd vedtog i går tirsdag principperne for en ny landsdækkende radiokanal i det unge land. ”Public Broadcasting Corporation” (PBC) skal være en uafhængig radio- og tv-station, og skal erstatte den FN station, der sender i Øst-Timor i øjeblikket. (SHN)

Onsdag 27. marts 2002
Irland: RTÉ nu også via satellit
Den irske public service radio og tv station, RTÉ, har meddelt at stationens radio- og tv-kanaler fra den 23. april vil blive udsendt via digital satellit. Der-med kan alle gratis modtage RTÉ Radio One, 2FM, Lyric FM og Raidio na Gael-tachta. Der vil blive sendte på Sky Digital’s EPG, skriver Radiowaves. (SHN)

Onsdag 27. marts 2002
KODA-Gramex ordning er på kant med almindelig retsopfattelse
Medieforsker, lektor Per Jauert fra Aarhus Universitet siger i dag til Børsen, at han mener, at der er et klart behov for regulering af satserne for musikforbrug på nettet. Ikke nok med det. Han citeres også for at sige: ”Man kan spørge sig selv om det er rimeligt, at man i et samfund med et så stort mediemarked fastholder et princip fra en tid, hvor vi havde monopolradio”. Han betegner samtidigt de gældende regler som værende på kant med den almindelige retsopfattelse. Men han fastslår også at området er et politisk minefelt, og at han mener at KODA og Gramex ”sidder med den lange ende”. Læs mere

Onsdag 27. marts 2002
Opasia lukker fem netradioer
Opasia lukker fem netradioerTDC’s internetportal Opasia har igennem nogen tid drevet fem radiokanaler på internettet, men de planlægges nu nedlagt ved udgangen af marts, oplyser Børsen i dag onsdag. ”Der er ganske enkelt ikke forretning i at drive netradio med de vederlag, vi betaler i dag”, siger mediedirektør i TDC, Christian Peytz til avisen. Han vurderer, at den nuværende ordning med musikvederlag til KODA og Gramex er en effektiv stopklods for markedet. (SHN)

Onsdag 27. marts 2002
Strid om netradioers musikafgifter
I øjeblikket opkræver KODA 1.000 kr. månedligt i vederlag for anvendelse af beskyttet musik - pr. netradio. Gramex opkræver 5.000 kr. månedligt. Begge organisationer lægger vægt på, at der er tale om et skønsmæssigt og symbolsk beløb. Egentligt skulle der betales langt mere, da radioprogrammer der streames via internettet i princippet kan modtages af hele klodens befolkning. Brancheorganisationen KOMM har flere gange søgt at opnå en aftale med KODA og Gramex - men forgæves. Læs mere

Onsdag 27. marts 2002
Radiojournalist i sag om kildebeskyttelse
Journalisters ret til at beskytte deres kilder blev sat på en alvorlig juridisk prøve, da Vestre Landsret i Viborg tirsdag behandlede en ankesag fra byretten i Aalborg. Her havde en journalist fra DR i Nordjylland som vidne nægtet at røbe en kilde, men da anklagemyndigheden mener, at journalistens vidneudsagn er helt afgørende for at få den tiltalte dømt, blev journalistens vægring kæret til landsretten. Læs mere
1 2 3 4 5 6 7 8 9 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -