Dansk Boldspil-Union (DBU) bruger nu radiomediet til at starte en debat omkring opførsel på og omkring de danske fodboldbaner. De nye reklamespots giver en opsang til både forældre, spillere, trænere og fans.
”Dommer mand. Din latterlige amatør. Hvor fanden har du trukket de briller henne? Det er godt. Spark ham ned, Christoffer. Gå efter knæet”. Sådan lyder det i ét af de provokerende radiospots, der fra i dag og de næste to måneders tid vil præge de landsdækkende regional- og lokalradioers sendeflade. Radiospottene er en del af et pilotprojekt, som DBU sammen med Team Danmark og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har søsat for at sætte fokus på etik og værdier i idrætten.
Radiospottene skal i de kommende måneder være med til at sætte øget fokus på omgangstonen på og uden for de danske fodboldbaner. Formålet er at få sat en debat i gang om, hvor går grænsen når det gælder tilskueres, træneres, spilleres og dommeres opførsel ved de danske fodboldkampe.
Ideen til spottene er udviklet af Carsten Agerbæk og præsenteret for DBU, der fandt den ideel til en holdningskampagne, som nu lanceres i flere medier... deriblandt altså radioen.
Spottene kører i øjeblikket på hele SBS nettet.
”Det positive ved denne historie er, at radioens reklameflade, kan bruges til andet end detailsalg. Når en så stor organisation, som DBU trods alt er, vælger at bruge radioen til at skabe debat… så følger andre måske efter,” siger Carsten Agerbæk.
De fem spots kan høres her: http://www.reklamelyd.dk
http://www.reklamelyd.dk/userfiles/lytter/For%20fodboldfans%201.mp3 http://www.reklamelyd.dk/userfiles/lytter/For%20fodboldfans%202.mp3 http://www.reklamelyd.dk/userfiles/lytter/For%20fodboldfans%203.mp3 http://www.reklamelyd.dk/userfiles/lytter/For%20fodboldfans%204.mp3 http://www.reklamelyd.dk/userfiles/lytter/For%20fodboldfans%205.mp3 |