|
Ny Gallup: DR mister markedsandele
Torsdag 22. januar 2004
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
DR har i de senere år været nærmest urørlig. Trods ihærdige forsøg fra de kommercielle aktører har DR fastholdt en meget høj share (markedsandel) af radiolytningen i Danmark. En unaturlighøj share, mener mange. Men nye tal fra Gallup for december måned viser, at DR nu - endelig - går tilbage. I november havde DR 69.2 pct. af al radiolytning; det er i december faldet til 65.8 pct. Tilbagegangen for DR er sket på P3 og - lidt overraskende - også for P1. Derimod er P4 helt uberørt at konkurrencen og går i stedet lidt frem til en markedsandel på 40.0 pct. af al radiolytning i Danmark. Sky går markant frem - fra 2.3 til 4.5 pct. og er dermed den største kommercielle radiostation i Danmark. Nummer to er The Voice, der går lidt tilbage og får en share i december på 3.8 pct. Radio 100FM debuterer som nummer tre med 2.9 pct. - kun 0.1 pct. foran Radio 2.
Mens der ingen udsving er i lyttertilslutningen fra november til december for Radio 2, må Pop FM notere en lille tilbagegang.
På trods af den øgede konkurrence kan ANR i Aalborg notere en fremgang for stationens Hit station.
Her er en oversigt over share (andel af den samlede radiolytning) i december og november 2003 - med tallene for 3. kvartal 2003 i parentes:
DR P1: 4.3 % - 6.2 % (5.6 %) DR P2: 2.6 % - 2.6 % (2.6 %) DR Klassisk: 0.7 % - 0.7 % (1.0 %) DR P3: 18.3 % - 20.2 % (21.0 %) DR P4: 40.0 % - 39.4 % (38.5 %) DR total: 65.8 % - 69.2 % (68.4 %)
Kommercielle: 30.9 % - 27.6 % (27.7 %) Udenlandske stationer: 1.2 % - 1.1 % (1.2 %) Uidentificierede stationer: 2.2 % - 2.1 % (2.7 %)
SBS Radio: 7.8 % - 8.5 % (8.9 %) ANR total: 2.7 % - 2.0 % (2.4 %)
Sky Radio (total): 4.7 % - 2.3 % (2.5 %) The Voice (total): 3.8 % - 4.0 % (2.9 %) Radio 100FM: 2.9 % Radio 2 (total): 2.8 % - 2.8 % (2.0 %) Pop FM: 0.8 % - 1.2 % (1.8 %) ANR Guld FM: 0.9 % - 0.9 % (1.1 %) ANR Hit FM: 1.3 % - 0.7 % (0.9 %)
|
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|