Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


P3 går i sommermode
Torsdag 19. juni 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Musik, kærlighed og sport er kodeordene for P3 i sommerferieperioden. Man lover både spændstige mandeben og svedig musik på sendefladen, når P3 går i sommersvingninger. Man kan fx. tage i Darth Vaders sommerhus - sammen med Camilla Jane Lea, man kan høre 'Go'morgen P3 på kinesisk' - og ikke mindst være med i første geled, når sommerens største musikalske og sportslige begivenheder skydes i gang.
Når skolernes sommerferie snart indledes undergår sendefladen på P3 en forandring.

Der bydes bl.a. på sport i lange baner - fra afslutningen på foldbold-EM til et på alle måder historisk OL i Kina - og på musik, bl.a. med direkte sendinger fra festivalerne i Roskilde og Skanderborg


Festivalradio

P3 er på pletten, når årets udgave af Roskilde Festival løber af stablen torsdag 3. juli til søndag 6. juli. Sara Otte og Kenneth K. sender direkte fra Dyrskuepladsen kl. 16.07 torsdag, fredag og lørdag, og de får besøg af nogle af de mange festivalnavne.

Men endnu før første guitar-pling lyder på Orange Scene, er Tony Scott vært på tre optaktsprogrammer, der præsenterer noget af al den musik, der venter festivalgæsterne og lytterne på P3. Det sker mandag 30. juni, tirsdag 1. juli og onsdag 2. juli - alle dage kl. 13.03

Årets Roskilde Festival rundes af på P3, når Carsten Holm og Iben Maria Zeuthen byder velkommen til ’Roskilde Afterburner’ søndag 6. juli kl. 18.05.

P3 er også med, når rockkaravanen en måned senere er rykket til det naturskønne, skanderborgensiske skovområde. I dagene 6.-10. august befolkes området omkring Bøgescenen af musikglade mennesker fra ind- og udland - heriblandt et par af P3's værter og en sendevogn, der vil bringe lyden fra Danmarks Smukkeste Festival ud til hele Danmark.


Amoriner og astma i æteren

Det kommer til at handle om kærlighed, når P3's Camilla Jane Lea pakker sydfrugterne og tager på besøg i den astmaplagede verdenshersker Darth Vaders sommerhus. Herfra vil hun - i skikkelse af Prinsesse Leia fra de populære Star Wars-film - sende radio til alle, der ligesom hende selv leder efter den store sommerforelskelse. Og alle andre kan lytte med, når den svære kærlighed endevendes i dialog med P3-lytterne. Kan man for eksempel være utro uden at tage tøjet af? Hvor lang tid er ’til døden os skiller’ helt præcist? Og er den eneste ene i virkeligheden den seneste ene?

’Darth Vaders sommerhus’ sendes på P3 alle hverdage kl. 13.03 fra mandag 7. juli.


Realitytjek på P3

Hvordan er det egentlig gået med de gamle reality-tv-stjerner fra bl.a. Robinson og Big Brother? Og hvad fik dem i det hele taget til at stille op i sin tid? P3-værten Mette Beck Lisberg får i et nyt sommerprogram blandt andre besøg af Dildo-Jill fra ’Big Brother’, og en flok af de andre helt almindelige danskere, som tv-seerne kom på for- og øgenavn med. Hør ’Realitytjek på P3’ hver lørdag kl. 10 fra 5. juli til og med 2. august.


Sport med og uden spisepinde

OL i Beijing er uden sidestykke årets mest omtalte sportsbegivenhed, og det bliver afspejlet på P3. I løbet af de olympiske dage sendes mere end hundrede timers radio med afsæt i begivenheden. Således sendes P3's morgenprogram i en speciel OL-udgave under legene: ’Go’ morgen P3 - på kinesisk’ sendes alle hverdage kl. 6.05 fra mandag 11. august til og med fredag 22. august.

Et andet P3-program med afsæt i OL 2008 er ’Kammerat Kina’ med Maja Rosager og Huxi Bach. Det sendes alle hverdage kl. 10.03 fra mandag 11. august til fredag 22. august.

Endelig byder sommeren også på ’Tour de France’ på P3, hvor Maja Rosager og Sara Otte guider lytterne igennem verdens hårdeste cykelløb. Læs mere om det her.


Foto: Camilla Jane Lea er vært i P3s sommmerprogram 'Darth Vaders sommerhus' alle hverdage kl. 13.03 fra mandag 7. juli. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -