Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ny dansk hitlistebog udkommer i dag
Torsdag 17. marts 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Noget så sjældent som en dansk bog, der beskæftiger sig med en hitliste udkommer i dag torsdag. Bogen hedder 'Hitlisten' - men er udelukkende en oversigt over én dansk hitliste, nemlig Tjeklisten på DR P3 - og ikke, som de fleste nok ville have forventet, den officielle danske hitliste. På trods af den misvisende titel på bogen, er der tale om en lækkerbisken for alle hitliste-nørder og alle med interesse for hitmusik fra de sidste 11 år.
Flere gange i den 311 sider tykke bog gentages det, at Tjeklisten er den bedste hitliste i Danmark: "Tjeklisten har hen ad vejen fået uofficiel status, som stedet hvor man får det bedste billede af, hvad der rører sig i det musikalske Danmark" (side 9), "Tjeklisten har da også for længst fået en slags autoritativ status i musikbranchen, når ugens populæreste sange skal findes" og "Et mere reelt billede på, hvad der er populært i Danmark, er derfor den lytterbaserede hitliste, Tjeklisten". Tak - så er det sivet ind, at Tjeklisten selv synes, at det er den bedste og vigtigste hitliste i Danmark.

Det er selvfølgeligt noget sludder. Enhver radiomand ved, at en afstemningsliste aldrig kan være en autoritativ hitliste, og bogen savner da også enhver dokumentation for påstanden. F.eks. nævnes der intet om, hvor mange stemmesedler programmet modtager.

Men når det er sagt, så er der tale om en rigtig god bog, der giver et godt overblik over de sange, der har været populære indenfor P3's musikalske genre i perioden januar 1994 - december 2004. Det er en meget kort periode, hvis man sammenligner med udenlandske hitlistebøger, som f.eks. den fremragende Guiness British Hit Singles, men alligevel er der tale om et prisværdigt initiativ fra Tjeklistens vært Andrew Jensen og musikjournalist Jan Poulsen.

I bogen oplistes i alt 2.015 hits med 788 forskellige kunstnere fra perioden og forfatterne har været grundige med oplysningerne om de forskellige sange. Det er rigtigt godt.

Det er også rigtigt fint, at der udover gennemgangen med de forskellige kunstneres hits i perioden også er opslagsmulighed under sangenes titler, der er oversigter over de største hits i de forskellige år, de største stemmeslugere m.v.

Der er interviews med de 10 danske kunstnere, der i perioden har klaret sig bedst på Tjeklisten. Bogen bringer også en levende og velskrevet gennemgang af hitlistehistorien i USA, Storbritannien og i Danmark. Det er dog lidt mærkeligt at forfatterne fsva. USA og Storbritannien helt forbigår berømte og populære radio-hitlisteudsendelser, mens afsnittet om Danmark stort set kun handler om radio-hitlisteudsendelser.

Filmen knækker dog helt for de to forfattere, når de skal beskrive opkomsten af lokale radiostationer fra 1983 og frem. "Flere af dem med en musikalsk profil, som lå tæt op ad Dansktoppens", hedder det i bogen. Det er noget vås og afslører et manglende kendskab til dansk lokal radio.

På trods af de nævnte små skønhedspletter kan bogen anbefales på det varmeste. 'Hitlisten' er udsendt på Gyldendal og koster 269 kr.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -