Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Stor Radio 2 fremgang i Århus; tilbagegang for DR
Fredag 9. november 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I 2. kvartal fik Radio 2 en ordentlig dukkert i lyttertallene i Århus, men det er der rettet op på nu. Radio 2 er vendt stærkt tilbage med en share af al radiolytning i 3. kvartal 2001 i Århus på 8 % - én procent mere end i 1. kvartal – mod bare 3 % i 2. kvartal. I modsætning til resten af Danmark, så fortsætter DR tilbagegangen i Århus, og det er især P1 der mister terræn.
Gallup har for radionyt.com undersøgt, hvorledes fordelingen af radiolytningen i Århus kommune og dets nabokommuner ser ud.

DR havde gik i 2. kvartal 2001 ned til en samlet share på 68.6 % i Århus området. Det er nu faldet yderligere og DR har nu kun 65.3 % af al radiolytning i Danmarks næststørste by. Det er 0.3 % mere end landsgennemsnittet for DR.

Det er især P1 og P2 der mister lytning, mens P4 og dermed Østjyllands Radio faktisk har fremgang.

Blandt de kommercielle er der udover Radio 2s markante fremgang også fremgang – om end beskeden – til The Voice, der går 1 % frem til en share på 12 % og dermed fortsat er mest aflyttede kommercielle station i Århus.

Tilbagegang er der for Easy FM og Randers-stationen, Radio Alfa, mens Nærradioerne i Hinnerup fortsat er næsten uden lyttere.

Her er oversigten over shares i Århus og nabokommuner i 3. kvartal 2001, med de tilsvarende tal fra 2. kvartal 2001 i parentes:

DR P4/Østjyllands Radio: 34 % (32 %)
DR P3: 22 % (23 %)
The Voice: 12 % (11 %)
Radio 2: 9 % (3 %)
DR P1: 6 % (8 %)
DR P2/DR Klassisk: 3 % (5 %)
Easy FM: 3 % (5 %)
Radio Alfa: 3 % (5 %)
Radio ABC: 3 % (2 %)
Radio Viborg: 1 % (1 %)
Nærradioerne I Hinnerup: 1 % (1 %)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -