 ’Jagten på de røde lejesvende’ er titlen på en ny DR2 - programserie, hvor en række nuværende og tidligere DR-medarbejdere sættes i forhør om deres mere eller mindre venstreorienterede sindelag. En af de DR-folk der hænges ud, er Kjeld Koplev, og det er han ikke helt tilfreds med; han kalder det klapjagt.
DR2 har sat sig for at afsløre, hvordan ’røde lejesvende’ har domineret Danmarks Radios sendeflade op igennem 1970’erne. Det sker i ’Jagten på de røde lejesvende’ på DR2 tre søndage. I programmerne starter man med at vise Jean Nouvels nye, store DR-koncerthus - der til daglig ellers er blåt - men som helt i seriens ånd er farvet helt rødt, og hvor titlen ’Jagten på de røde lejesvende’ ses med kæmpebogstaver.
Materialet til udsendelsesrækken er bl.a. fundet ved læsning af medlemsbladet fra Erhard Jakobsens ’Aktive Lytter & Seere’ (ALS). ALS mente, at DR udspredte ensidig socialistisk og venstreorienteret propaganda. (Se baggrund nederst på denne side)
En række tidligere og nuværende programmedarbejdere fra DR medvirker i programmerne – bl.a. P1-journalist Kjeld Koplev, tidligere redaktør på P1-programmet ’Orientering’ Ruth von Sperling, tidligere souschef for Børne- og Ungdomsafdelingen, Per Schultz-Jørgensen og tidligere DR-journalist Jens Nauntofte.
Flere af de udhængte DR-medarbejdere er stærkt fortørnede over programmerne.
”Der er nogle klare journalistiske problemer ved programmet. Det er manipuleret, og der er tale om manglende etik,” siger Sperling til dagbladet Information. Til TV 2 News siger hun, at hun bl.a. er træt af at blive hængt ud for at skulle have skrevet under på en underskriftsindsamling til fordel for PFLP i 1973, når der ellers gang på gang er blevet gjort opmærksom på, at dette er et falsum.
Også Nauntofte føler sig krænket, og siger til Information, at programmerne er præget af grov manipulation. Det var ikke rigtigt lykkedes, at finde noget på Jens Nauntofte i de 30 år han arbejdere for DR, så DR2-programmet gravede i stedet noget frem, som Nauntofte havde skrevet da han var historiestuderende - for andre arbejdsgivere - og i privat regi - flere år før sin ansættelse i DR - for at kunne stemple Nauntofte som rød lejesvend.
Kjeld Koplev føler sig også lokket i en fælde. Han siger til Politiken, at der ikke stod noget om i indbydelsen til at medvirke, at programmet skulle hedde ’Jagten på de røde lejesvende’ - eller at der var tale om et forhør.
"Det kom helt bag på mig, at det var sat op som et forhørslokale,” siger Koplev til Politiken. Han finder det underligt, at hans gamle firma på den måde ’jagter’ medarbejderne.
Kjeld Koplev kalder i Politiken programmerne ”en tynd kop the”, hvor syv ’oldinge’ (alle over eller omkring de 70 år) bliver konfronteret med løsrevne citater og klip fra mere end 40 år gamle udsendelser, som de havde produceret i Danmarks Radios regi - eller med artikler, som var skrevet i en helt anden anledning.
”Optagelsen fandt sted i et næsten mørkt rum, der var forhørslamper, der lyste i mørket, alle vi ’anklagede’ blev filmet i fugleperspektiv, så vi fremstod en smule trykkede, mens vores anklagere blev filmet i frøperspektiv, så de fremstod mere magtfulde. Tonen i ’afhøringerne’ var som hos middelalderens inkvisition,” skriver Kjeld Koplev.
Blandt anklagerne mod Koplev var, at han i 1972 havde ladet en dansk kvinde, der boede i DDR udtale tilfredshed med de materielle goder – husleje, brødpriser osv.
Koplev skriver videre: ”Derudover blev jeg også anklaget for at ville indskrænke ytringsfriheden, fordi jeg i en artikel i Politisk Revy – altså ikke i Danmarks Radio – ikke mente, at gamle nazister, der stadig i 1972 hyldede Hitler med den berygtede nazihilsen, som benægtede udryddelsen af 6 millioner jøder, af millioner af romaer, tusindvis af homoseksuelle, og som stadig var stolte over overfaldet på Sovjetunionen, som kostede landet millioner af døde og ufattelige lidelser, at de skulle have adgang til offentligt at lufte deres hadske og menneskefjendske tanker. Det mente jeg dengang. Det mener jeg stadig. Og i øvrigt er den tyske lovgivning enig med mig. Hvilket min afhørings-officer ville have vidst, hvis han havde været politisk vidende og kendte til den konkrete politiske virkelighed i det årti, artiklen blev skrevet.”
Kjeld Koplev undrer sig også over Leif Davidsens og Bent Jensens medvirken i programmet: ”Mig bekendt havde han [Leif Davidsen. /red.s anm.] ikke anden funktion i Danmarks Radio end at være min kollega. Jeg vidste ikke, at han var specialist på min gøren og laden. Eller at han på nogen måde havde været ansat til at vogte over mig og mit arbejde. Men mest af alle skuffede koldkrigsprofessor Bent Jensen mig. Han har fået millioner af offentlige kroner til at forske i venstreorienteredes færden under den kolde krig. Alligevel kunne han ikke diske op med et eneste videnskabeligt og håndfast bevis på de ’røde lejesvendes’ skadelige virke. Det blev højst til en nervøs fnisen og rysten på hovedet, der indimellem blev afløst af et professoralt tagen sig til hagen for at se vis ud.”
Baggrund:
Udtrykket ’De røde lejesvende’
DR er i årevis blevet beskyldt for at have en rød slagside. Dog kun af politikere og kommentatorer, der selv hører til på højrefløjen. De gange, hvor uvildige domstole, forskere og andre har undersøgt tingene, har der ikke været noget at komme efter.
Benævnelsen ’De røde lejesvende’ blev første gang brugt af Venstrepolitikeren Jens Sønderup i 1968 i et læserbrev i dagbladet Vestkysten. Iflg. B.T. kaldte han her fire journalister fra Danmarks Radio - Lasse Budtz, Jakob Nielsen, Ole Andreasen og Helge Lorenzen - for ’røde lejesvende’.
Indtil 1968 havde det været så som så med kritisk journalistik i Danmarks Radio overfor de siddende regeringer, men i et krydsilds-interview med de tre partiledere fra den nye VKR-regering - Hilmar Baunsgaard, Poul Møller og Poul Hartling – blev der stillet mere kritiske spørgsmål end vanligt. Og det bekom altså ikke Jens Sønderup. Han skrev bl.a. i sit læserbrev, at udsendelsen i Danmarks Radio var et ”vel forberedt, ondsindet oplæg, der havde til hovedformål at skabe vanskeligheder for det nye styre”, og at de fire journalisters ”selvglæde og til tider pågående frækhed... virker anstødelig, tendentiøs og usaglig”.
Journalistforbundet anlagde retssag mod Jens Sønderup, fordi påstandene blev betragtet som om de fire DR-journalister var hyret af oppositionen til at underminere VKR-regeringen.
I retten måtte de fire journalister under edsansvar overfor dommeren oplyse om deres politiske ståsteder. Jakob Nielsen havde i sin ungdom været formand for en konservativ ungdomsforening, Ole Andreasen havde været ansat hos Venstre-pressen tidligere i sin karriere, mens Helge Lorenzen og Lasse Budtz var socialdemokrater.
Udtalelserne blev af retten kendt ’ubeføjede’, og Jens Sønderup måtte betale erstatning og sagens omkostninger.
Udtrykket ’De røde lejesvende’ forsvandt dog ikke med denne domsafgørelse. Ikke mindst gjorde Erhard Jacobsen og Aktive Lyttere & Seere en ihærdig indsats for at påvise en venstreorienteret slagside i DR. I sine erindringer måtte Erhard Jacobsen dog erkende, at der hverken var røde, hvide eller blå lejesvende i DR.
Kritikken fra Erhard Jacobsen af DR’s B&U afdeling blev konstant afvist af formanden for børne- og ungeudvalget, den senere konservative statsminister Poul Schlütter, og i Radiorådet blev Erhard Jacobsens kritik også afvist igen og igen – bl.a. af medarbejderrepræsentanten, Venstres senere formand Uffe Ellemann-Jensen.
Men også i nyere tid er journalister og programmedarbejdere i DR blevet beskyldt for at være 'røde lejesvende' – ikke mindst af Jyllands-Posten (i bl.a. lederartikler og af Ralf Pittelkow), i Weekendavisen og af politikere fra først og fremmest Dansk Folkeparti, men også flere fra Venstre og Konservative.
DR på klapjagt efter DR-folk
Det er programmedarbejder i DR, cand.scient.pol. Jacob Rosenkrands, der i tre programmer på DR2 har sat sig for at jagte ’de røde lejesvende’ fra især 1970’ernes Danmarks Radio.
Med til baggrunden hører, at Jacob Rosenkrands’ to chefer i DR begge kommer fra højrefløjen.
DR2 chef Arne Notkin er mangeårig redaktør for den konservative ugeavis, Weekendavisen, og iflg. Information kendt som ’Danmarks kommunistjæger nummer ét’. Allerede i 1994 startede Notkin – sammen med vennen Bent Blüdnikow - et opgør med venstrefløjen og angreb en række navngivne personer i DR.
DRs kulturdirektør, Morten Hesseldahl, er medstifter af den ultra-liberale tænketank CEPOS.
'Sandhedsvidnerne' i DR2-programserien, der ikke får kritiske spørgsmål fra værten - men kun kommenterer, er Bent Blüdnikow, der også er medstifter af CEPOS og DF-koldkrigsprofessoren, den injuriedømte Bent Jensen.
Forslaget til programmet ’De røde lejesvende’ kommer oprindeligt fra Bent Blüdnikow, og er altså godkendt af vennen Arne Notkin.
Blå lejesvende?
DR2 har valgt kun at være kritiske overfor DR-medarbejdere, der er - eller har været - venstreorienterede. Men der var og er også et par stykker, der kommer fra den højre side af det politiske spektrum. Her er et par stykker af dem. Så må det vise sig, om DR vil sætte dem på anklagebænken for at være ’blå lejesvende’ og gennemføre samme sindelagskontrol, som det nu sker mod en række af DRs ’røde’ medarbejdere.
Der var bl.a.:
- Tidligere studievært på TV-Avisen Paula Laurrain, folketingskandidat for Konservative.
- Journalist og korrespondent Claus Toksvig, senere medlem af Europa-parlamentet for Konservative.
- Korrespondent Frode Kristoffersen og senere medlem af Europa-parlamentet for Konservative.
- Niels Krause Kjær, vært på P1 programmet ’Krause på Tværs’, erklæret konservativ og tidligere spindoktor for Konservative.
- Tidligere studievært på Deadline og chef for Radioavisen, Connie Hedegaard. Gik direkte fra jobbet i DR til at være konservativ miljøminister.
- Underholdningsvært Suzanne Bjerrehus forsøgte at komme i Folketinget som medlem af Konservative.
- TV-avisoplæseren Bent Bertramsen stillede også op for de Konservative.
- Mangeårig DR-vært Ole Andreasen, der i 1975 meldte sig ind i Venstre. Senere medlem af hovedbestyrelsen for Venstre og Europaparlamentet for partiet.
- Henning Schmaltz Jørgensen var i årevis chef for TV-Avisens valgdækning - og samtidig valgstrateg for Venstre.
- Studievært på TV-Avisen Kaj V. Andreasen – medlem af Venstre og medlem af Folketinget.
- Studievært på TV-Avisen Morten Løkkegaard - meldte sig ind i Venstre og blev medlem af Europaparlamentet.
- TV-Avis journalist Uffe Ellemann-Jensen - formand for Venstre og udenrigsminister.
- TV-Avis studievært Bjørn Elmquist meldte sig ind i Venstre og blev medlem af Folketinget; senere medlem af Det Radikale Venstre.
- Moskva korrespondent Poul F. Hansen stillede efter tiden i DR op for Venstre.
- Fast kommentator og ’uvildig’ EU-ekspert Lykke Friis - minister i VK-regeringen og medlem af Venstre.
- Mangeårig Christiansborg-journalist Bent Stuckert er Venstre-mand.
- Hans Morten Rubin var i mange år både chef for TV-Avisen og en del af inderkredsen i Venstres bestyrelse, hvor han var med til at tilrettelægge Venstres politik og mediestrategi.
- Tidligere chef for Radioavisen Jørgen Schleimann – Venstre-mand.
- Hans Bischoff - studievært og økonomisk medarbejder på TV-Avisen – kendt som støtte af Venstre.
- Medarbejder på TV-Avisen Kai V. Andersen - også valgt for Venstre.
- Karen Jespersen, tidligere TV-avis journalist, nu medlem af Folketinget for Venstre.
- Tidligere mediedirektør i DR, Mette Bock. Nu folketingskandidat for Liberal Alliance.
- DRs nuværende kulturdirektør, Morten Hesseldahl, er medstifter af den ultra-liberale tænketank CEPOS.
Og så er der en række andre erklærede borgerlige medarbejdere – lige fra Radioavis-chef fra 1939-1971 Niels Grunnet, tidligere sportschef Gunnar 'Nu' Hansen og DRs mangeårige korrespondent i Moskva Leif Davidsen - til DRs nuværende nyhedschef Ulrik Haagerup, DR2 chef Arne Notkin og Deadline-vært Adam Holm.
Se også:
http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18739
http://tvnyt.com/artikel/default.asp?id=18737
Foto: DR-medarbejderen Jacob Rosenkrands har her Kjeld Koplev i studiet i 'Jagten på de røde lejesvende'
|
