Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR lukker kortbølgeredaktion
Tirsdag 26. februar 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Siden 1948 har DR haft en selvstændig kortbølgeafdeling, der har produceret daglige danske udsendelser specielt tilrettelagt for danskere i udlandet. For tre år siden blev afdelingen skåret voldsomt ned fra 11 til 4 medarbejdere. Nu er det helt slut. Efter over 50 års betjening af danskere i udlandet med særlige udsendelser, nedlægges kortbølgeredaktionen om en måned, og fremover vil der over kortbølgesenderne kun blive udsendt en forkortet version af Radioavisen kl. 12 - samt Radioavisen 18.30 suppleret med sport. Derudover er der nu udsigt til at op mod halvdelen af de 68 daglige kortbølgeudsendelser kan blive nedlagt, hvormed betjeningen af danske i udlandet yderligere forringes.
Det er almindelig kendt at radiodirektør Leif Lønsmann helst så al eller næsten al kortbølgevirksomhed nedlagt, og det er et stor skridt i den retning der foretages når DR fra slutningen af marts lukker kortbølgeredaktionen, ”Radio Danmark”, og lægger op til at op mod halvdelen af alle kortbølgeudsendelser kan indstilles.

Iflg. Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed er DR imidlertid forpligtiget til at udsende kortbølgeprogrammer til udlandet. DR forsøgte forgæves at undgå denne forpligtigelse til at betjene danskere i udlandet med kortbølgeudsendelser, men det gik ikke.

Indtil udgangen af 2003 har DR desuden en lejeaftale med NRK om leje af fire kraftige kortbølgesendere i det sydvestlige Norge. Denne aftale pilles der dog ved allerede nu idet DR har accepteret at ville nedlægge op mod halvdelen af de 68 daglige udsendelser fra og med sommersendeplanen, der træder i kraft 31. marts. Det kan komme til at betyde markant reducerede muligheder for at modtage Radio Danmark i udlandet. Baggrunden er at NRK skal spare og derfor vil forsøge at udleje op mod halvdelen af sendekapaciteten på de store kortbølgeanlæg.

DR har siden 1948 sendt danske nyheds- og informationsprogrammer tilrettelagt særligt for danske i udlandet. Det har bl.a. betydet, at lyttere uden specielle forudsætninger har informationsmæssig nytte og glæde af programmerne. I øjeblikket producerer DRs kortbølgeredaktion på fire medarbejdere tre daglige nyheds- og informationsprogrammer på hver 25 minutter. Når DR har valgt at nedlægge kortbølgeredaktionen, skyldes det at lytterne har mange andre muligheder for at betjene sig med nyheder, siger nyhedschef for Radioavisen, Jens Holme, til radionyt.com. Han peger på at mange af Radio Danmarks lyttere ikke er ”langt” fra hjemlandet, men følger bedre med i, hvad der sker i Danmark, end man tidligere så. Mange er på rejse eller udstationeret i udlandet i kortere perioder. Der er i de senere år sket en klar ændret sammensætning af lyttergruppen, således at egentlige udvandrere, der kun ved lidt om situationen i Danmark, udgør en mindre og mindre gruppe, fastslår Jens Holme.

Han vurderer at der antageligt findes mellem 50 og 100.000 jævnlige lyttere til Radio Danmark, og lægger ikke skjul på, at langt de fleste lytter til Radio Danmark via kortbølge og kun ganske få via internettet.

De fire nuværende Radio Danmark medarbejdere vil blive overflyttet til andet arbejde i Radioavisen. Jens Holme oplyser, at de sparede ressourcer på kortbølgeprogrammet vil blive anvendt på en styrkelse af DR’s nyhedskanal, der sendes på DAB. Nok er der ikke mange DAB lyttere, men det gælder om være forberedt, siger Holme.

Den præcise dato for den sidste selvstændige Radio Danmark udsendelse er endnu ikke fastlagt, men det bliver antageligt en af dagene i påsken.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -