Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nyt 'levende' lørdagsprogram på P4
Onsdag 27. december 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
’Levende Lørdag’ er titlen på et nyt program, der fra og med 6. januar hver lørdag i tre timer på DR P4 mellem 15 og 18 sender direkte fra store kulturelle begivenheder i Danmark - krydret med historier om trends og livsstil. Journalist og kulturredaktør på Radio Midt & Vest, P4's regionalradio i Holstebro, Allan Høyer er den faste mand i værtsrollen på 'Levende Lørdag' - indimellem afløst af Torben Møller.
I ’Levende Lørdag’ tager P4 hver uge lytterne med til en stor aktuel begivenhed et sted i Danmark og sender tre timers live radio fra 15.05-18.00. Så når finalen i Dansk Melodi Grand Prix eksempelvis løber af stablen i Horsens , eller når et verdensnavn er på koncertplakaten et sted i landet, er P4 på pletten.

’Levende Lørdag bliver et program, man kan gå til og fra, hedder det i en pressemeddelelse fra DR. "Vi vil gerne ramme nerven af det, danskerne tænker på og drømmer om. De vil blive underholdt og få masser af gode ideer, men aldrig en løftet pegefinger," siger studievært Allan Høyer.

Når ’Levende Lørdag’ har sin debut i det nye år, bliver det med et tema om nytår, lørdag 6. januar. Her sender programmet live fra Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor den årlige nytårskoncert afholdes - med bl.a. Preben Kristensen som konferencier og solist.

Ud over live-reportagen vil ’Levende Lørdag’ hver uge tage pulsen på tidens trends. Programmet kommer for eksempel omkring feinschmecker-tendensen, som højst sandsynligt vil fortsætte i det nye år - danskerne vil have god kaffe, øl brygget i baggården og tøj kreeret til lejligheden.

I programmet 6. januar vil samfundsforsker Johannes Andersen fortælle om det moderne menneske anno 2007, og en ryge-ekspert giver gode råd til lytterne om, hvordan de gebærder sig nu, hvor det på det nærmeste er blevet kriminelt at ryge i Danmark.

Allan Høyer vil være den faste mand i værtsrollen, men afløses indimellem af Torben Møller, og de glæder sig begge til at skabe en livlig og munter stemning i studiet. Desuden ser de frem til samarbejdet med reporterne rundt omkring i landet.

’Radio er og bliver det fedeste medie. Og det, vi skal lave, bliver ekstra godt, fordi vi kan trække på nogle af DRs mest rutinerede reportere over hele landet. Det bliver Danmark lige i skabet på en lørdag eftermiddag,’ siger Torben Møller, der tidligere har været vært på P4-programmet ’Buffet’. Allan Høyer kender lytterne bl.a. fra P4-programmet ’Ring et svar’.

’Levende Lørdag’ bliver tilrettelagt af Allan Høyer og Torben Møller og sendes på P4 hver lørdag kl. 15.05-18.00. Det afløser 'Hithouse', der nedlægges ved årsskiftet.

- - -

Foto: Allan Høyer glæder sig til at skabe en livlig og munter stemning i studiet som vært i det nye P4-program 'Levende lørdag'. (Fotograf: Kristian Fjord)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -