Kære Bjørn Juell-Sundbye - så tag dog et ansvar, mand!
Onsdag 7. november 2007
|
| |
 UGENS KLUMME: Kære Gramex og Bjørn Juell-Sundbye, det nytter ikke at ”overføre skylden” for den manglende variation i musikudbuddet til de kommercielle danske radiokanaler, når du selv sammen med de danske politikere og dine kolleger hos KODA er de hovedansvarlige for netop denne tilstand. Tag dog i stedet for et ansvar og vær med til at fremme en udvikling, som fører til et mere varieret kommercielt radioudbud. Det ville klæde både dig og Gramex.
Gramex har i deres beretning påpeget, at kun 29 af de i alt 1.157 nyudgivelser, der udkom i 2006, fandt vej til æteren hos de kommercielle landsdækkende radiostationer. Dette svarer til 2 ½ %.
Direktør for Gramex, Bjørn Juell-Sundbye siger: ”Argumentet med, at de landsdækkende kommercielle radiostationer er tvunget til at spille det, som lytterne vil have, er forbløffende. Vi kan f.eks. se, at et navn som Nephew, der både vandt flere priser i 2006 og samtidig er på top 10 over mest solgte albums, ikke blev spillet en eneste gang på en kommerciel landsdækkende radiostation. De få nyudgivelser, der faktisk fandt vej til stationerne, blev til gengæld spillet mere end 300 gange. Vi lytter med andre ord til det samme hele tiden.”
Og han fortsætter:
”Vores opgave i Gramex er ikke at drive hverken kultur- eller mediepolitik. Men når vores registreringer over spillet dansk musik er så entydige og dermed betegner en tendens, vil vi gerne bidrage til at sætte en debat i gang. Den må for vores skyld gerne handle om, hvordan vi får skabt det mest mangfoldige musiklandskab i radioen til glæde for både lyttere og dem, der skaber den danske musik,” afslutter Gramex’ direktør, Bjørn Juell-Sundbye.
Når disse tal fremlægges af Gramex, så ligger der en slet skjult anklage rettet imod de landsdækkende kommercielle radioer om, at de da må være fuldstændig åndssvage, når de ikke vælger at spille et bredere udsnit af den danske musik.
Et af de helt grundlæggende problemer ved disse udfald fra Gramex’s side mod kommerciel radio er en helt unik manglende forståelse for, hvad det vil sige at drive en kommerciel radiostation tillagt en forbløffende mangel på respekt for de mennesker, som professionelt arbejder med at drive radio i Danmark på kommercielle vilkår.
Nu er denne kritik jo ikke ny. Den har med jævne mellemrum været fremført både af såvel Gramex som af KODA. Og kritikken har da også gang på gang været imødegået af repræsentanter for de kommercielle radioer. Dog uden at dette har resulteret i en erkendelse eller læring hos KODA og Gramex. Og det helt grundlæggende problem er her, at enten evner rettighedsorganisationernes repræsentanter ikke at forstå og sætte sig ind i, hvad det vil sige at drive kommerciel radio, eller også har de en anden dagsorden, således at de bare nægter at erkende, hvordan tingene hænger sammen.
Som kommerciel radio, vil det afgørende succeskriterium altid være at tiltrække så mange lyttere som muligt af en kommerciel attraktiv målgruppe, d.v.s. en målgruppe, som stationens annoncører vil betale for at nå med deres reklamer, samt at sørge for at sammensætte programfladen på en sådan måde, at de lyttere, som finder vej til stationen, lytter i længst mulig tid. Dette er den grundlæggende præmisse for AL kommerciel radiodrift, ikke bare i Danmark men i hele verden. D.v.s. at det er denne grundlæggende præmisse, som er styrende for den kommercielle radios valg og prioriteringer, herunder musikudvalget.
En konsekvens af dette er, at man som kommerciel radio vil være ekstremt optaget af ikke at spille numre, som ikke lige præcis passer til målgruppens musikprofil, da man ellers risikerer, at målgruppen stiller væk fra kanalen og går over på en anden radiokanal.
I et marked som det danske, som er karakteriseret ved en i international sammenhæng helt unik mangel på udbud af landsdækkende kommercielle sendemuligheder, vil de få kommercielle radioer, som er til stede, som en naturligvis konsekvens af den manglende konkurrence, vælge formater, som er meget brede. Det betyder, at musikvalget vil bestå af musik, som er så bred som mulig i sin appel og smag, således at de største målgrupper vil kunne tiltrækkes. Og her er der ikke plads til musik, som ”stritter” i forhold til det valgte musikformat.
Har man derimod et marked med et stort udbud af kommercielle radiofrekvenser, så vil det større radioudbud og dermed den større konkurrence radiostationerne imellem have som konsekvens, at man vil opnå et langt mere varieret og segmenteret radioudbud. Årsagen hertil er, at i et marked med stor konkurrence vil det ikke kommercielt være en farbar strategi, hvis alle kanaler gik efter den samme målgruppe og dermed spillede den samme musik. I det øjeblik den eller de markedsledende stationer har sat sig på de bredeste målgrupper, så vil nye stationer skulle gå efter en anden målgruppe med et andet musiktilbud og musikformar, således at denne målgruppe føler sit musikbehov særlig godt dækket hos netop denne radio.
Når de kommercielle radioer spiller den musik, som de spiller, så ligger der bagved en meget omfattende og kontinuerlig research. Således foretager den professionelle kommercielle radio i dag løbende musiktests, som er helt afgørende for, hvilke numre, der finder vej til æteren og ikke mindst er bestemmende for, hvor ofte de forskellige numre bliver spillet. D.v.s. at musikudvalget er hele tiden på valg, og det er dermed lytterne som med deres stemme bestemmer, hvilken musik, der spilles og hvor meget den spilles. Så når Gramex kritiserer de kommercielle radioer for at spille den musik, de spiller, så kritiserer de i virkeligheden de danske lyttere for deres musiksmag.
Så den afgørende årsag til det musikudbud, vi i dag er vidne til på kommerciel radio, er den manglende konkurrence og den manglende tilstedeværelse af kommercielle radioalternativer. Ser man på nationalt plan, så bæres hovedsansvaret herfor af de danske politikere, som gennem årene har forsømt at stille de nødvendige frekvensressourcer til rådighed for, at man kan få et varieret kommercielt radioudbud i Danmark.
Men rettighedsorganisationerne, KODA og Gramex, bærer også en væsentlig del af ansvaret, på grund af deres ublu og urealistiske krav til rettighedsbetalinger. Det er et dokumenteret faktum, at vi i Danmark i international sammenhæng har helt uhørt høje rettighedsbetalinger til KODA og Gramex, og ikke mindst kravene til ekstremt høje minimumsvederlag er hæmmende for konkurrencen og for udviklingen af et mere varieret kommercielt radioudbud.
På lokalt plan findes der således i dag ledige frekvensressourcer, hvor den eneste grund til, at disse ikke bliver ibrugtaget og brugt til nye spændende kommercielle radiokanaler er de høje rettighedsbetalinger, som kræves af både KODA og Gramex. For de betyder, at det i dag i Danmark slet ikke er muligt at opstille en sammenhængende forretningsplan for en kommerciel radio, der går efter mere snævre målgrupper.
Så når ex. Nephew ikke spilles på kommerciel radio, selvom deres album var det 6. mest solgte album i 2006, så er det, fordi deres musik ikke er tilstrækkelig bred i sin appel, og dermed passer til de brede musikformater, som ex. Radio 100FM, TV 2 Radio og Radio 2 kører med. Nephew vil ”stikke ud”, og det går som sagt ikke. Var der et større udbud af kommercielle radiofrekvenser, og erkendte KODA og Gramex, at deres betalingskrav til radioerne er helt ødelæggende for et varieret kommercielt radioudbud i Danmark, så er der ingen tvivl om, at der også ville dukke en kommerciel radio op, som ville kunne se en rigtig god forretning i at spille ex. Nephew.
Men det kræver, at man ”hele vejen rundt”, d.v.s den kommercielle radiobranche, rettighedsorganisationerne, kunstnerne, pladeselskaberne og ikke mindste politikerne finder fælles fodslag om at få skabt de rammebetingelser, som gør det muligt, at vi i Danmark får en blomstrende kommerciel radiosektor med et varieret radioudbud til glæde for de danske lyttere. Så skal lytterne nok komme, og så følger annoncekronerne, som skal betale ”gildet”, også med. Og så skal Nephew nok også finde deres vej til den kommercielle radioæter.
- - -
Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:
Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne
Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd
Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.
Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskovs Ejendomsfond og bestyrelsesmedlem i 'Radioerne – Publicistiske radio- og tv-stationer'. |
|
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
