Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


TV 2 Radio henter især lyttere fra P4
Onsdag 7. marts 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TV 2 Radio står til at få en share (markedsandel af al radiolytning) på 11 pct. Samtidigt er der udsigt til en kæmpe nedgang for DR P4 - ned fra 37.0 til 17.6 pct., mens P3 er stort set uberørt. Det viser en undersøgelse som Analyse Danmark har lavet for B.T. Avisen skriver dog selv, at der er tale om en "uvidenskabelig vægtning" af svarene i undersøgelsen. Tallene viser i øvrigt massiv fremgang for The Voice, Radio 2, Radio 100FM og DR P2.
Meget tyder på, at den stjernebesatte TV 2 Radio henter sine lyttere fra DR's P4-stationer. Det skriver B.T. i dag. Avisen baserer sin konklusion på en undersøgelse fra Analyse Danmark, der skulle være foretaget blandt et repræsentativt udpluk af befolkningen. Avisen skriver dog ikke noget om, hvordan undersøgelsen er foretaget eller hvor mange respondenter der har medvirket.

B.T. sammenligner sine egne resultater med Gallup Radio Index fra 4. kvartal 2006. Tallene fra B.T. ser således ud - med Gallup tallene i parentes.

DR P3: 21.3 % (21.8 %)
DR P4: 17.6 % (37.0 %)
Radio 100FM: 12.3 % (8.0 %)
TV 2 Radio: 11.0 %
DR P1: 8.6 % (6.2 %)
The Voice: 6.9 % (2.4 %)
DR P2: 5.8 % (2.5 %)
Radio 2: 5.7 % (1.5 %)
ANR: 2.0 % (2.0 %)
Andre: 9.9 % (18.6 %)

Adm. direktør for TV 2 Radio, Jens Rohde, siger i en kommentar, at hvis tendensen holder, er han glad. "Det er dejligt at høre, at vi henter lyttere fra DR. Om det er P4 eller P3 er ikke så vigtigt", siger Rohde.

DR's radiodirektør Leif Lønsmann ryster dog ikke i bukserne. Han vil kun forholde sig til lyttertal fra Gallup, men vil dog ikke være overrasket, hvis tendensen holder. Lønsmann konstaterer, at TV 2 Radio mest henvender sig til P4's unge lyttere - dem omkring de 40. "På nogle tidspunkter af dagen sender de, hvad jeg vil kalde P3 radio med unge, friske værter og musik for det modne publikum. På andre tidspunkter modne værter med meget ung musik. Det er lidt forvirrende", siger Lønsmann til B.T.

Også tidligere bestyrelsesformand for Talpa Radio (Radio 100FM) Jesper Sehested Lund mener, at TV 2 Radios musikprofil er for ujævn. "Hvis musikprofilen er ujævn, risikerer man at sætte lytterne, og dermed annoncørerne af", mener Sehested Lund.

Jens Rohde er til gengæld helt sikker på, at TV 2 Radios musikprofil er den rigtige vej at gå - og så konstaterer han, at Jesper Sehested Lund aldrig har været med til at vækste det kommercielle radiomarked: "Da han startede i Talpa udgjorde det 1.8 pct. I dag er det 2 pct. Det kan godt være, at han ikke kan lide, at høre lidt specielle musikgrupper. Det er der til gengæld mange andre, der kan", slutter Jens Rohde.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -