Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radioaviser i flere formater på P1, P2 og P4
Fredag 27. januar 2006
Af Karsten Jensen
 
Fra den 1. februar får DR's lyttere flere formater af Radioavisen at vælge imellem om morgenen mellem klokken 6 og 9. Hvor det hidtil har været den samme radioavis, der er blevet sendt på P1, P2 og P4, vil der fremover være to forskellige tilbud - ud over P3 Nyheder, der fortsætter i vanlig stil.
På P4, hvor radioaviserne hele morgenen er omgivet af de regionale nyheder og reportager, vil nyhedsopdateringen være i fokus. Her vil Radioavisen på P4 give lytterne et klart prioriteret, samlet overblik over de væsentligste og mest debatskabende historier fra ind- og udland.

På P1 indgår Radioavisen som en del af den nye og ændrede morgenflade på kanalen fra 1. februar. Her vil der blive lagt mere vægt på perspektiveringen af og baggrunden for morgenens aktuelle nyheder.

"Det er ikke sådan, at radioaviserne fremover bliver helt anderledes, end lytterne kender dem i dag. Manøvren handler om at få Radioavisen til at spille bedre sammen med de øvrige programmer på de forskellige kanaler. For P1's vedkommende med den nye morgenflade, og for P4's med de regionale udsendelser. Det spiller en stadig større rolle, at Radioavisen også passer ind i den rytme og den profil, som radiokanalerne ellers har," forklarer Radioavisens chef Jens Holme.

Programchef for DR Radios kanaler Jesper Grunwald ser de nye radioaviser som en naturlig udvikling.

"I vores arbejde med at udvikle DR's radiokanaler, har vi overvejet at tilpasse Radioavisen i et stykke tid. Vi har valgt at gøre det nu, fordi P1's morgenflade alligevel skal ændres. Samtidig har de seneste års erfaringer med P3 Nyheder vist, at lytterne tager meget positivt imod nyheder, som både er målrettet til den kanal, de lytter til og har DR-radioavisernes særlige kvalitet og troværdighed," siger han.

For at skabe en større identifikation vil radioaviserne i de nye formater fremover også have faste værter bag mikrofonerne. På P1 bliver det Maria Dohn, Carl-Johan Rosenberg og Kai Selliken, mens det er Nina Høgsberg og Palle Hermund, der bliver faste radioavisværter på P4 om morgenen.

De kommer også til at lyde på P2, for her er det fremover Radioavisen fra P4, der bliver sendt. I weekenderne vil radioaviserne fortsat være de samme på P1, P2 og P4.

Foto: Nina Høgsberg og Palle Hermund er faste værter i P4's Radioavis om morgenen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -