Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sverige: SR tilbage; Bonnier og SBS frem
Fredag 10. august 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
RUAB offentliggør i dag lyttertal for 1. halvår 2001 og den viser at 78 % af svenskerne lytter radio og at de gør det gennemsnitlig 2 timer og 47 minutter dagligt. Sveriges Radio går tilbage og når nu kun 52.1 % af den svenske befolkning mod 54.2 % i sidste periode. Til gengæld går det godt for SBS stationerne Radio City, Rockklassiker og Easy FM samt for Bonnier stationerne Mix Megapol og Vinyl.
SBS’s tre Radio City stationer i hhv. Stockholm, Malmö og Göteborg har nu 320.000 lyttere, hvilket er 56.000 flere end i samme periode sidste år. Radio City kan især glæde sig over en en meget stor fremgang blandt de 20-39 årige. Rockklassiker stiger med 5.000 til 73.000 og Easy FM stiger med 9.000 til 22.000; disse to stationer sender kun i Stockholm.

Network-stationen Mix Megapol går frem med 13.000 lyttere og har nu i alt 549.000 lyttere i Sverige. Den anden Bonnier station Vinyl kan også notere pæn fremgang.

Blandt de kommercielle stationer er det MTGs stationer og NRJ der taber lyttere.

Især MTG stationen Power i Stockholm mister lyttere. Hele 36.000 lyttere har forladt stationen og man når nu 149.000 lyttere. Network-stationen Rix FM mister 20.000 lyttere og når nu 722.000 lyttere, hvilket dog fortsat giver Rix førstepladsen som den største kommercielle station i Sverige. Rix er med 25 "lokale" stationer det største kommercielle radio-netværk i Sverige.

Størst blandt de kommercielle i Stockholm er den RTL ejede station Lugna Favoritter med 155.000 lyttere. Her er Top 10 listen over de mest aflyttede kommercielle stationer i den svenske hovedstad:

1. Lugna Favoritter 104.7 - 155.000
2. Power Hit Radio 106.3 - 149.000
3. NRJ 105.1 - 121.000
4. Mix 104.3 Megapol – 114.000
5. Vinyl 107 - 90.000
6. Radio Cuty 105.9 – 67.000
7. 106.7 Rockklassiker – 73.000
8. 101.9 Rix FM – 50.000
9. WOW 105.5 – 42.000
10. Easy FM – 22.000

Det kan også nævnes at nærradioerne har i alt 21.000 lyttere i Stockholm. SRs to regionalradioer i Stockholm – P4 Radio Stockholm har 165.000 lyttere, mens P5 Radio Stockholm 103.3 har hele 261.000 lyttere.

Vender vi blikket mod Malmö/Lund området ser Top 5 "hitlisten" således ud:

1. NRJ 105.2 - 68.000
2. Mix 106.1 Megapol - 55.000
3. Radio City 107 - 44.000
4. 106.7 Rix FM - 24.000
5. Hit Radio 91.8 - 4.000

I Helsingborg er Radio Stella markedsførende med 47.000 lyttere mod 33.000 til Rix FM. Vinyl 94.5 Landskrona når 7.000 lyttere.

Sveriges Radio går tilbage. I sidste RUAB undersøgelse havde SR en reach på 54.2 %; den er nu faldet markant til 52.1 %. Det er især svenskere under 50 der svigter SR. Markedsandelen for SR er faldet fra 65 % til 63 %, mens de kommercielle går tilsvarende frem og nu har 31 % af al radiolytning i Sverige.

Læs mere på www.ruab.se


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -