15 bands på 6 timer. Intet mindre kan gøre det, når Radio ABC på lørdag den 26. november afholder det traditionsrige 'ABC X-MAS PARTY'.
Rammerne er sat, øllet er bestilt, ham med hegn, toiletter og scenen er bestilt og firmaet med store højtalere og movingheads har pakket lastbilen, fortæller Radio ABC's event chef Torben Kaarup. Alt skal være på plads og tungen skal holdes lige i munden for at tidsplanen skal holde.
Listen af kunstnere der lørdag vil kunne opleves på det nedlagte Thor Bryggeriet i Randers er stille og rolig vokset over de sidste par uger og nu ser programmet sådan ud: Simon Mathew, Zididada, Mortito, Natasja, Inez, Sisse Marie, Bryan Rice, L.O.C., Anna David, M.V.P.(USA), Jon, Intens, Christian Walz, Diskofil og Infernal.
I alt 15 kunstnere skal der på scenen og samtidig skal Radio ABC's studieværter have tid til at lave sjov med gæsterne.
Lytterne får noget for pengene, fortæller Torben Kaarup videre. Entreen er på 75 kr. Det betyder 12,50 kr. i timen eller 5 kr. pr. band. "Dét findes ikke mange andre steder", slutter Torben Kaarup.
|