Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Serious laver radiodramatik til P1
Mandag 15. oktober 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Der skrives radiohistorie i dag. For første gang nogensinde sender DR radiodramatik produceret udenfor DR. Mandag til fredag her i efterårsferien kan P1 lytterne lytte til fem små ”rå” historier med bl.a. Line Knutzon, Peter Frödin, Iben Hjejle, Martin Miehe-Renard og mange flere på rollelisterne lavet af det private produktionsselskab Serious Radio Business. P1 redaktør Anders Kinch-Jensen siger, at serien er både spændende og præget af fortælleteknisk vovemod.
Det bliver en anden 'lyd' man kommer til at høre, når DR i dag og resten af efterårsferien på P1 kl. 12.30 blænder op for ”Små rå fortællinger”.

Fortællingerne er ’små’ - det vil sige korte. De er ’rå’ - det vil sige eksperimenterende, forcerede og forholdsvis upolerede i form og indhold. Det er ’fortællinger’ - altså med stærkt fokus på historiens handling, personer og den dramatiske udvikling. Derudover rejser de en række principielle og eksistentielle spørgsmål, som gør serien interessant for et meget bredt publikum, også aldersmæssigt, forklarer redaktør for P1, Anders Kinch-Jensen, fra DR Radios chefredaktion.

”Det er spændende at få radiodramatik fra mange forskellige produktionsmiljøer”, siger Kinch-Jensen. ”Jeg synes, at Serious Radio Business er gået meget professionelt ind i arbejdet og har inddraget dets produktionserfaring utraditionelt, samtidig med at serien bærer præg af stort fortælleteknisk vovemod. Især den konstante leg med fakta og fiktion tror jeg vil påvirke lytternes opfattelse af fortællingerne - og skabe den sunde tvivl hos mange om, hvorvidt det der fortælles er "rigtigt" eller "forkert". En spændende idé på P1, som har en flot tradition for at formidle såvel fakta som fiktion i høj kvalitet - dog oftest hver for sig”, siger Kinch-Jensen til radionyt.com.

Serious Radio Business har produceret i alt ti korte stykker dramatik á 25 minutter, hvoraf de fem sendes nu. Produktionen er foregået i Serious's studie på Njalsgade i København, og blandt forfattere er Adam Neutzky-Wulff, Line Knutzon, Søren Lampe og Jens Arentzen. De medvirkende skuespillere i denne uges fem stykker er: Troels Lyby, Anne Grethe Bjarup-Riis, Pernille Schrøder, Rikke Louise Andersson, Mai Oulund, Puk Scharbau, Thomas Bickham, Asta Esper, Line Knutzon, Niels Anders Thorn, Dick Kaysø, Morten Eisner, Niels Weyde, Jørn Gottlieb, Martin Miehe-Renard, Søren Sætter-Lassen, Kjeld Nørgaard, Puk Scharbau, Judtih Rothenborg, Tine Miehe-Renard, Peter Frödin, Birthe Neumann, Niels Martin Carlsen, Mette Marckmann, Peter Rygaard, Iben Hjejle, Paw Henriksen og Judith Rothenborg

Små rå fortællinger sendes på P1 kl. 12.30 og igen 00.05 i denne uge.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -