Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nova FM medfører ingen krisemøder i DR
Torsdag 11. september 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Mikkel Westerkam fra Mashup vurderer, at Nova FM nok skal kunne lave en fornuftig forretning, men mere interessant er det, om de kan lave noget, der kan få chefredaktionen på P3 og P4 til at holde krisemøde. "Og det tror jeg ikke de kan ", siger Westerkam og uddyber: "Jeg ønsker mig en radio, som jeg ærgrer mig over at skulle slukke for". DR's mediedirektør Lars Grarup er heller ikke imponeret: Han tror, at Nova FM vil få et "forholdsvist stort publikum blandt de mange danskere som fortrinsvis bruger deres radiokanal til at høre hitmusik og som ikke lægger stort vægt på hverken humor eller substans." Og Kasper Krüger, der selv forsøgte at få succes på FM5-frekvenserne, er ikke et sekund i tvivl om, at SBS Radio med Nova FM har det bedste udgangspunkt nogensinde for at drive kommerciel radio i Danmark.
Nova FM har været i luften et par dage. Hvordan klarer de det? Radionyt.com har spurgt tre personer fra tre forskellige hjørner af radiobranchen: én uafhængig medieekspert, dén hovedkonkurrent som SBS Radio vil stjæle lyttere fra - og én der tidligere knækkede halsen på at forsøge at sende (næsten) landsdækkende kommerciel radio på FM5-nettet.


Mikkel Westerkam fra Mashup siger, at hans første indtryk af Nova FM er, at han ville ønske at han var Robbie Williams - og bare skulle vente på KODA-checken.

Han siger: "Nova FM har lagt sig på midten. Musikken kender vi alt for godt. Studieværterne er erfarne og professionelle, men må kede sig gevaldigt. Så mange ord, så lidt tid - musikprocenten skal tydeligvis holdes på maks. Indpakningen er helt standard dansk, kommerciel radio. Sangjinglerne er funktionelle, men mangler hitkvaliteten. Flere af dem er utydelige og det er svært at høre, at de synger Nova FM.

Når det er sagt, tror jeg nu godt, at SBS kan lave en fornuftig forretning ud af det. De har et fint udgangspunkt, da TV 2 samler koncessionsafgiften op og leverer nyheder fra TV 2 News. De har ansat et overskueligt antal medarbejdere. De har 25-års dansk radioerfaring at trække på. Jeg tror ikke, at de bliver straffet af mediebureauerne på baggrund af tidligere radioers nederlag, så længe de kan levere den rigtige lytter til den rigtige pris.

Men ét er at lave en forretning, hvor driften løber rundt. Noget andet - og langt mere interessant - er at lave noget, der kan få chefredaktionen på P3 og P4 til at holde krisemøde. Og det tror jeg ikke Nova FM kan. Fra lytterperspektiv er det lidt trist. Jeg ønsker mig en radio, jeg ærgrer mig over at skulle slukke for."


Lars Grarup, mediedirektør i DR, siger til radionyt.com, at det har været interessant at høre Nova FM de første dage. "Og der er ingen tvivl om at kanalen på sigt vil finde sig et godt og forholdsvist stort publikum blandt de mange danskere som fortrinsvis bruger deres radiokanal til at høre hitmusik og som ikke lægger stort vægt på hverken humor eller substans."

Lars Grarup fortsætter: "Kanalen har et godt udgangspunkt i og med at den overtager godt en million ugentlige lyttere fra TV 2 Radio, men skal Nova FM blive rigtig stor, er der dog ingen tvivl om, at den skal være andet end god musik. Her er erfaringen fra både TV 2 Radios sidste dage, og fra Sky Radio tiden, at et rent musikformat næppe kommer meget over de 1.2-1.3 millioner ugentlige lyttere."

Kommercielt set spår Lars Grarup den nye kanal gode chancer, og peger på at det vil ske ikke mindst "fordi SBS dygtigt tænker i et multikanalstrategi med Radio City, Voice og nu Nova FM."


Kasper Krüger stod i spidsen for Sky Radio, der var den første radiokanal, der forsøgte sig på den 5. radiokanal.

Han siger, at SBS Radio med Nova FM har det bedste udgangspunkt - nogensinde - for at drive kommerciel radio: "En gratis sendetilladelse betalt af skattekroner og en eksisterende organisation, der kan holde de samlede omkostningerne nede på et meget lavt niveau i forhold til Sky Radio, der ikke havde disse fordele og TV 2, der ikke formåede at udnytte deres betydelige fordele. Dertil kommer, at de seneste måneders lyttertal for TV 2 Radio har sikret et godt udgangspunkt, og ikke mindst igen slået fast, at man kan nå meget langt med fokus på musik og begrænsede ressourcer. Der er altså stort set ingen økonomisk risiko for SBS ved den femte radiokanal."

De attraktive forudsætninger betyder iflg. Krüger, at SBS har mulighed for at satse offensivt på en ambitiøs programprofil og masser af markedsføring. Et stort problem er dog, at Nova FM ikke dækker hele landet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -