Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


P3 sender live fra Afghanistan
Torsdag 15. december 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I dagene op til jul sender DR P3 live fra Afghanistan, nærmere bestemt fra Kabul International Airport. P3 vil bringe julen til de danske internationale styrker i Kabul og selvfølgelig også underholde og gøre lytterne klogere på, hvad Danmark laver i Afghanistan. Værten i Kabul bliver P3’s egen Katrine Hertz Mortensen.
Den endelige aftale med Det Danske Flyvevåben faldt i dag på plads, og det betyder, at P3 kommer til Afghanistan og sender live fra Kabul med tre programmer under overskriften ’Jul i Kabul’:

"Jeg synes 'Jul i Kabul' er en cool måde at lave juleradio på: God hygge og julestemning, og så alligevel med et twist der løfter horisonten. P3 gør i forvejen et stort stykke arbejde for at samle danskerne, og derfor er det naturligt for os at huske de danske soldater rundt om i verden i vores juledækning", siger P3-chef Carsten Worsøe.

Værten i Kabul er Katrine Hertz Mortensen, der bliver assisteret af producer Thomas Brønnum og journalist Troels Trads Hansen. Sammen vil de rapportere direkte fra flyvevåbnets lejr 19.-21. december kl. 14.03-16.00 dansk tid. Det er dog endnu ikke 100 pct. afgjort, hvad der præcist bliver sendt fra Kabul:

"Vores folk arbejder under ret anderledes vilkår, og i processen med at lave dette projekt måtte vi sande, at normale planlægningsbegreber ikke rigtig kan bruges i Afghanistan. Derfor er det også med en vis spænding, at jeg selv lytter med fra på mandag når P3 bringer julen til de danske styrker i Kabul", siger Carsten Worsøe.

Udover at være en lufthavn er Kabul International Airport p.t. også hjemsted for flyvevåbnets del af det danske forsvars ISAF-opgaver. ISAF står for International Security Assistance Forces. Det danske flyvevåben har til opgave at bidrage til genopbygningen af Afghanistan ved blandt andet at fragte nødhjælp, personale og materiel til resten af Afghanistan ved hjælp af de enorme Hercules-fly.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -