Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


ØR laver massiv kampagne i Århus
Mandag 25. februar 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
For at dæmme op for konkurrencen fra The Voice har DR’s regionale station i Århus Amt, Østjyllands Radio, iværksat en massiv reklamekampagne for sig selv. Kampagnen omfatter bl.a. billboards på indfaldsvejene til Århus, streamere i bagruden på alle taxaer i Århus og testimonials fra en række kendte østjyder. DR bebuder at også andre regionalradioer på denne måde vil tage konkurrencen op mod de kommercielle stationer.
Østjyllands Radio (ØR) sidder i forvejen massivt på radiolytningen i Århus Amt. Den regionale DR station er langt, langt den største radiostation i amtet; hele 33 % af al radiolytning foregår på ØR, mens markedsandelen for et år siden var 27 % og for to år siden kun 24 %. Det skal ses i sammenhæng med at der kun er ganske få lyttere i den yngste halvdel af befolkningen. I målgruppen over 40 år er dominansen således endnu tydeligere.

Alligevel mener DR at konkurrencen er hård, og man frygter at den bliver hårdere, når The Voice i marts måned åbner en Pop FM station i Århus. Til DR’s personaleblad DRåben siger programchef for ØR, Kirsten Vestergaard, at det ikke er fordi man er på spanden at man har igangsat den store kampagne. ”Vi gør det for at gøre opmærksom på os selv på en ny måde”, forklarer hun.

”Det handler om at sælge DR på værdier”, siger markedsføringschef i DR, Michael Bove. ”Det er ikke nok at satse på konkrete programmer, for det glemmer folk. Så vi skal slå på den gode fornemmelse af at lytte til DR. Fornemmelsen af at her er noget du ikke må gå glip af”.

Udover billboards og taxa-streamere foregår det gennem testimonials fra en række kendte jyder, bl.a. Finn Nørbygaard, Viggo Sommer, Jette Torp, Steffen Brandt og den nye Venstre borgmester i Randers, Michael Aastrup Jensen. Sidstnævnte gør meget ud af at nedgøre andre nyhedsmedier, mens Steffen Brandt nøjes med at fortælle at han ikke er en af de sindige vestjyder eller en af de smarte københavnere, men en århusianer midt imellem – og ”det mærker han, når han hører Østjyllands Radio”. I andre testimonials, der flittigt afspilles i ØR, slås der kraftigt på at ØR er en reklamefri radio.

The Voice ventes at starte Pop FM i begyndelsen af marts i Århus. Iflg. DRåben vil Pop FM sende for de 25-50 årige, man vil sende populær musik, regionale nyheder og servicestof – ”altså fuldstændig det samme som DR’s regionalradio”, skriver DR’s personaleblad.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -