Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Stor succes for Radio ABC Beach Party
Søndag 15. juli 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Omkring 7.000 deltog i går lørdag i Radio ABC’s stort anlagte Beach Party i Grenaa. Det er væsentligt flere end sidste år, hvor 5.000 deltog. Direktør for ABC, Ole Søndergaard betegner arrangementet som en kanonfest, og fremhæver især engelske Atomic Kitten og Fabrizio fra Malta som de helt store publikumssucceser.
Radio ABC i Randers har siden 1992 arrangeret et årligt Beach Party – de første år i Øster Hurup og de senere år i Grenaa – med en pause i 1998-99. Formålet er først og fremmest at markedsføre den østjyske radio, men i år har Radio ABC også kunnet indkassere et pænt overskud. "Det handler om at give en masse mennesker en god oplevelse. De 7.000 har selv fået et fantastisk oplevelse og de går nu ud og fortæller det til en masse andre mennesker", siger Ole Søndergaard til radionyt.com, og peger samtidigt på den massive markedsføring, der har været gennemført i hele Østjylland med bl.a. tv-spots og plakater over hele området.

Og det blev en forrygende fest i år. Atomic Kitten, der ankom til festpladsen i en stor sort limousine, blev modtaget af et ellevildt publikum.

Også Fabrizio fik en helt fantastisk opbakning. Hans entré på scenen var i øvrigt et stort hit: Radio ABC’s populære morgenværter var på scenen og forsøgte sig med deres helt egen, personlige version af Rollo & Kings ’Never Ever Gonna Let You Go’ – og det var så Fabrizio, der pludselig kom ind på scenen og sang Signe Svendsen’s del af sangen. Begejstringen ville ingen ende tage.

Også de andre optrædende – som f.eks. Søren Sko, Danser med Drenge, Karen Busck, Sunzet, Me & My, Alice DeeJay og Blå Øjne leverede en fin optræden, melder Ole Søndergaard.

Årets Beach Party kunne i øvrigt tage en helt ny og meget dyb scene på 19 x 26 meter i brug. Den er fremstillet i aluminium og for at holde dette lette materiale til jorden, er de bærende søjler forsynes med tanke i bunden, der er pumpet fulde med ikke mindre end 13 tons havvand.

Omkring 25 frivillige har siden onsdag arbejdet med at gøre koncertpladsen på stranden syd for Grenaa klar til det store arrangement. Det var samtidigt disse 25 mand, der sørgede for ro og orden under selve Beach Party’et.

Udover disse 25 har Radio ABC entreret med 250 personer fra Åstrup Idrætsforening, der bl.a. stod for salg af øl og vand under festen - og med Dolmer Rideklub, hvis medlemmer stod for at rydde og gøre rent efter arrangementet.

ASF Dansk Folkehjælp klarede samarittervagten og motorcykelbetjente fra Rigspolitiets Færdelsafdeling i Randers stod for afvikling af trafikken udenfor festpladsen.

Iflg. Århus Stiftstidende måtte Grenaa Politi gribe ind overfor et enkelt slagsmål, ligesom der blev foretaget en enkelt anholdelse af en ungersvend, som forsøgte at komme ind på festpladsen med et mindre kvantum amfetamin; han blev imidlertid opdagen af kontrollørerne og overgivet til politiet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -