Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sky Radio introducerer studieværter
Torsdag 17. marts 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Så er det officielt. Efter lang tid med rygter og forlydender bekræfter Sky Radio i dag, at stationen "i nærmeste fremtid" vil introducere studieværter i programmerne hele dagen. Den markante ændring i programkonceptet betegner Sky Radio selv som en bevarelse af sit "grundliggende programkoncept med nøje udvalgte popsange og hyppige nyhedsudsendelser", der tales ikke om en ændring men om en "udvidelse af programkonceptet", og samtidigt understreger man, at radioens nye morgenflade vil adskille sig helt fra andre radioers tilbud.
De markante ændringer hos Sky Radio sker efter adskillige måneders grundige analyser af lytternes vaner og interesser.

”Vi har i de senere måneder investeret mange ressourcer i tilbundsgående analyser af lytternes interesser, og de viser os, at potentialet er endnu større, hvis vi tilbyder lytterne mere end god musik og nyheder. Det potentiale vil vi naturligvis søge at opdyrke”, siger adm. direktør Ab Trik, Sky Radio.

Hvornår ændringerne sker er endnu ikke officielt. Sky Radio vil kun sige, at den nye programflade lanceres "i nær fremtid" .

”Lytterne kan rigtig godt lide vores gode musik og nyheder. Nu giver vi dem mange flere gode grunde til at lytte på Sky Radio; nemlig et hold af modne, sympatiske og underholdende studieværter med store personligheder. Det gælder ikke mindst om morgenen, hvor vi lancerer et dynamisk morgenshow med underholdende og vedkommende journalistik for hele Danmark”, siger programdirektør Lasse Roldkjær.

Efter morgenshowet vil flere studieværter resten af dagen sørge for underholdende selskab og god musik.

Sky Radio oplyser, at man nøje har undersøgt talentmassen i mediebranchen "for at samle det helt rigtige hold af erfarne radiopersonligheder og sprudlende talenter. Der kan endnu ikke sættes navne på af forhandlingsmæssige årsager".

Sky Radio vil fortsat sende daglige nyhedsmagasinprogrammer og direkte nyhedsudsendelser døgnet rundt.

I forbindelse med udvidelsen af programkonceptet introducerer Sky Radio et nyt logo.

Sky Radio gik i luften den 15. november 2003 og har iflg. Gallup Radio Index over 1 million ugentlige lyttere. Radioens markedsandel af den samlede lytning er dog beskeden: Sky Radios share (andel af al radiolytning i Danmark) var i januar måned 5.1 pct, og på trods af et forbrug af mange millioner kroner på intensiv markedsføring har radioens popularitet ikke udviklet sig positivt igennem det sidste år. Radioens share i 2. halvår 2004 var således betydeligt lavere end 1. halvår 2004.







Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -