Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 31. august 2006
Radio MEGA lukkes og erstattes af Yes2Day
Radio MEGA lukkes og erstattes af Yes2DayI løbet af september måned lukkes Radio MEGA i Hillerød og ’Radio MEGA Sky Roskilde’ og i stedet samles kræfterne om én radiostation med navnet: ’Yes2Day’, der samtidig får justeret musikprofilen til ikke kun at indeholde oldies fra 60’erne og 70’erne, men også store klassikere fra 80’erne. Radio MEGA’s programchef og studieværter er i dag alle blevet sagt op, da Yes2Day sender nonstop musik – uden studieværter. Der vil dog fortsat blive lagt vægt på lokal nyhedsformidling, trafik, lokale sport og lokale events. Læs mere

Torsdag 31. august 2006
Norge: The Voice nr. 1 blandt unge i Oslo
Norge: The Voice nr. 1  blandt unge i OsloPop er ikke længere dét der tiltaler de unge i Oslo. Iflg. nye tal fra Gallup (Q2 2006) er hip hop og R'n'B-stationen The Voice nu den mest aflyttede radiostation blandt de unge under 25 år. Radionytt.no fortæller, at The Voice aflyttes af 12.5 pct. af de unge i Oslo dagligt, mens NRK P3 og Radio 1 har et daglig lyttertal på hhv. 8 pct. og 10.6 pct. The Voice har arbejdet hårdt på en ny satsning om at tilbyde et radioprodukt af høj kvalitet, og programchef i The Voice, Sigurd Vedal, er rigtigt godt tilfreds med resultatet. (SHN)

Torsdag 31. august 2006
NL: Radio 538 holder førerpositionen
I dag kom nyeste lyttertal for radiolytningen i Nederlandene gældende for perioden juni/juli - og udarbejdet af Intomart GfK. Radio 538 holder førerposition og udbygger den en smule - og så fortsætter Q-music fremgangen. Læs mere

Torsdag 31. august 2006
DR henter ny chef for 'Orientering' fra Jyllands-Posten
DR henter ny chef for Orientering fra Jyllands-PostenDR har ansat reportagechef Jens Grund fra Jyllands-Posten som chef for P1-programmet 'Orientering' - og han bliver samtidig souschef for 'DR Nyheder Magasiner', der pr. 1. september bl.a. omfatter 'P1 Morgen', 'Kontant', 'Profilen', 'Deadline', 'Orientering', 'Ugen på Spidsen', 'Dagens Danmark', 'Lige Lovligt' og 'Magasinet Søndag. Jyllands-Posten kalder sig selv for et 'uafhængigt liberalt dagblad', men avisen har siden 2002 markeret sig som det klart mest højreorienterede dagblad i Danmark. 'Orientering' er til gengæld gentagne gange blevet beskyldt for at være venstreorienteret - og programmet får altså nu ny chef, der kommer fra Jyllands-Posten... Læs mere

Onsdag 30. august 2006
Norge: Radiovært vil hedde Radiomand
Studievært på Radio Drammen i Norge, Joakim Killingberg vil gerne skifte navn til 'Joakim Radiomann Killingberg'. Men han er for ung og hans mor har sagt nej. Så nu er han begyndt at tælle ned til han fylder 18 og selv kan bestemme. Læs mere

Onsdag 30. august 2006
Zindy Laursen ny aftenvært på Energy
Zindy Laursen ny aftenvært på EnergyZindy Laursen, tidligere forsanger i Cut’n Move, skuespiller i diverse teaterforestillinger, “Venner for Livet”-sanger som Zindy Kukuboogaloo og ikke mindst som aktuel soloartist er nu blevet radiovært hos Energy. Zindy sender fra Energy studiet i København, men også fra et radiostudie i New York, hvor Zindy tilbringer meget af sin tid. Herfra vil hun kunne krydre programmet med impulser fra 'The Big Apple'. Zindy høres dagligt fra kl. 18-20. (KJ)

Onsdag 30. august 2006
'Mads og Monopolet' tilbage på P3
Mads og Monopolet tilbage på P3Lørdag den 2. september er programmet 'Mads og Monopolet' på P3 tilbage fra sommerpause. Monopolet består denne gang af Søren Pind, Suzanne Bjerrehuus og Jens Olaf Jersild. Monopol-bestyrer er fortsat Mads Steffensen. (KJ)

Tirsdag 29. august 2006
Gallup juli: Voldsom tilbagegang for P3
I juni måned havde P3 den højeste share (markedsandel af al radiolytning) i over 6 år - hele 24.2 pct. Iflg. en ny Gallup måling for juli måned leverer P3 nu så det ringeste resultat - ikke bare i år - men i meget lang tid. Kun 19.3 pct. af al radiolytning skete på P3 i juli. Til gengæld var der fremgang for P1, P4, DR Klassisk og ikke mindst for DAB-kanalerne DR Soft og DR X. Samlet står DR for 70.5 pct. af al radiolytning i Danmark - uændret i forhold til de sidste måneder. Til gengæld fortsætter kommerciel radio med lille tilbagegang sammmenlignet med de seneste tre-fire måneder. Både 100FM og især The Voice gik tilbage i juli. Læs mere

Tirsdag 29. august 2006
Airplay chart top 20 – uge 34
Læs mere

Tirsdag 29. august 2006
Kanal Plus er begyndt at streame
Kanal Plus er begyndt at streame'Kanal Plus Favorit 104.7' i Nivå kan nu høres direkte på internettet alle dage døgnet rundt. Der sendes nonstop musik alle hverdage; lørdag 10-18 og søndag 10-20 i dagtimerne med studievært. Se nærmere: www.kanalplus.fm (SHN)

Tirsdag 29. august 2006
Københavns Radio flytter til Ørestad
Københavns Radio er færdig med at bo for sig selv i Landskronagade på Østerbro. Fra mandag den 4. september sender DRs hovedstadsradio for første gang fra nye studier i DR Byen i Ørestad på Amager, hvor Københavns Radio flytter sammen med DRs øvrige redaktioner i hovedstaden. Læs mere

Mandag 28. august 2006
DAB på vej ud - DMB på vej ind
DAB på vej ud - DMB på vej ind  Ledelsen for det verdensomspændende WorldDAB Forum er ved at erkende at "klokken har slået" for den utidssvarende digital-sendeteknik DAB, der stammer tilbage fra 80'erne. Det foreslås at organisationen ændrer navn til 'WorldDMB Forum'. DMB er fire gange så effektivt som DAB - og kan tilmed sende tv til håndholdte modtagere. Læs mere

Mandag 28. august 2006
Norge: DAB-feber udebliver
Norge: DAB-feber udebliver Salget af DAB-modtagere i Norge går mere trægt end branchen havde regnet med. Sidste år forventede man ellers, at man stod foran en eksplosion i salget. "Det er definitivt ikke sket", siger kommunikationschef for Expert, Trond Bentestuen. Også hos konkurrenten Elkjøp siger man, at DAB-feberen i Norge er udeblevet. Iflg. Kampanje skyldes det usikkerhed om kvaliteten og for få DAB-kanaler. (SHN)

Fredag 25. august 2006
Alle er glade for, at TV 2 fik FM5
Alle - eller næsten alle - har grund til at være glade for, at det var TV 2, der sikrede sig med den landsdækkende radiokanal i går for 23 mio. kr. årligt, skriver Politiken i dag. Det er først og fremmest lytterne, der kan være tilfredse med udfaldet - i hvert fald dem, der føler sig for gamle til P3 og for unge til P4 - men både Talpa og SBS, foruden selvfølgelig TV 2 - har også grund til at glæde sig. Til gengæld er smilet stivnet hos DR, der nu for første gang for alvor får kamp i æteren på radioområdet. Læs mere

Fredag 25. august 2006
Brian M. tager fejl i forhold til Talpa
Kulturminister Brian Mikkelsen udtalte i går, at udbuddet af FM5 og FM6 er sket på den mest gennemsigtige måde. Det er bestyrelsesformand for Talpa Radio (Radio 100FM) Jesper Sehested Lund lodret uenig i. Han mener, at der netop IKKE er sikret gennemsigtige vilkår for aktørerne - på nær TV 2. Læs mere
1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -