Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Digital radio? Ja, men hvilken vej …
Onsdag 9. maj 2007
 
UGENS KLUMME: ”Hvor ska’ vi hen, du?”, spurgte en lille trold med navn Hugo i TV 2’s 'Elevatoren' i 80’erne. Og spørgsmålet er naturligvis, hvilken digital vej vi skal. For der hersker formentlig ingen tvivl om, at radio ender på en digital platform. Verden omkring os er digital. Vi taler i digitale telefoner, de biler vi kører i har masser af digitalt isenkram, en ung studievært kender ikke spolebånd og den uundværlige Revox-båndoptager, han indspiller digitalt. Alligevel fylder diskussionen om det analoge FM-bånd meget.
Så naturligvis skal vi sende radio digitalt på et eller andet tidspunkt. Under hvilken form er op til politikerne. Det er dem, der skal bruge den fornødne tid på at beslutte hvilken standard, der skal anvendes her i landet. Vi skal nok være der, hvor man ønsker os, om det så er DAB, DAB+, DRM, DMB, HD Radio eller en anden form. Der bør foretages en analyse af de nuværende tilgængelige digitale sendeformer, og gerne undersøges om der er nye og endnu bedre på vej. Herefter skal politikerne tage en beslutning, sige højt ”vi skal den vej”, og så er vi klar til at sende. Det være sig landsdækkende, regionale, lokale og græsrodsradiostationer

Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden, og derfor er det nok en god idé at bruge tid på at analysere det digitale marked, og bruge investeringerne her, i stedet for et FM-bånd, der formentlig skal udfases om nogle år. En analyse, der skal tage udgangspunkt i, at der bliver plads til alle de eksisterende radiostationer, samt evt. nye radiostationer. Det være sig ekstra lokale, ekstra regionale eller ekstra landsdækkende stationer. Igen hvad politikerne nu synes, men lad de eksisterende radiostationer være med i planlægningen, så de bliver hørt fra starten og får deres behov dækket fra starten.

Radio på den digitale platform vil således betyde masser af nye radiostationer, og der skal samtidigt være plads til alle eksisterende. Vigtigt er det imidlertid, at det bliver samme platform, vi alle er på. Den tidligere plan om, at lokalradioerne skulle forvises til L-båndet, der knapt findes i dag på de tilgængelige DAB-radioer, er forhåbentlig taget af bordet. Alene strømudgifterne til senderne i L-båndet vil være astronomiske. F.eks. kan 4 sendere (á 1.000 watt) i VHFIII båndet dække det gamle Århus amt, hvor man i L-båndet skal anvende 32 sendere (!) fra 100 meter i mastehøjde med 1.000 watt.

Måske bliver det nettet, der overhaler alle andre transmissionsformer indenom. Allerede i dag udstyres biler i USA med trådløst internet – og i år 2009 er f.eks. hele Los Angeles dækket af et WiFi-netværk. Så bliver det pludselig helt andre problemer, danske radiostationer får at sysle med: Glemt er nutidens panderynker om sendetilladelser og mulige frekvenser, nej, så drejer det sig pludselig om, hvordan vi gør os synlige i det kæmpe virvar af radiotilbud, der vil være. Men det er unægtelig noget mere spændende, for da drejer det sig om noget, som radiofolk kan og vil: kreativitet, nytænkning og at lave gode, vedrørende og underholdende programmer.

Så der er nok af muligheder for politikerne at tage stilling til – og vi er parate og er med, når man har taget beslutningen om hvilken vej, vi skal …

I øvrigt mener jeg, at det er interessant, at P3, som er TV 2 Radios og 100FMs erklærede konkurrent, ikke virker til at være blevet offer for sparekniven. På sin vis er det rart for de ansatte og lytterne, men det virker lidt til, at DR fortsat agerer meget kommercielt på radiomarkedet. Måske fordi de 2 kommercielle stationer ikke lægger skjul på, at forudsætningen for at løfte det landsdækkende kommercielle radiomarked netop er, at man tager lyttere fra især P3.

I sit stille sind kan man så glæde sig over, at det lokale reklamemarked ser ud til at have klaret sig ganske godt de sidste par år. I USA er det ca. 75-80% af reklameomsætningen, der er defineret som lokale radioreklamer, så lad os få etableret nogle flere lokale kommercielle radiostationer.

Meget gerne som søsterkanaler til eksisterende lokale radiostationer, så man kan genudnytte nyhedsudsendelser, salgsstyrke og det lokale musikkendskab. Og nej, københavnere er altså ikke lige så vilde med Lars Lilholt som jyder, så også det lokale musikkendskab er vigtigt.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -