Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


The all new Uptown
Mandag 14. juli 2003
Af Karsten Jensen
 
Ny frekvens, nye jingler, nyt morgenshow, ny reportagevogn, ny musikpolitik, ny promotionstrategi og nye stemmer, ja, det er hvad man hører fra i dag på Uptown.
Gennem de sidste 3 måneder har Uptown fået et ansigtsløft. "Vi er mere end nogensinde i kontakt med lytterne, og giver dem dét, de vil ha'", siger programchef Jan Brodde til radionyt.com og fortsætter. ”Gennem omfattende markedsundersøgelser er konceptet blevet justeret, så Uptown appellerer til 20-34 årige kvinder og er Københavns ’modne’ CHR-station.

Morgenshowet ’Jonas & Julie om morgenen’ er centrum for Uptowns aktiviteter og følges nu op af et weekendshow med ’The best of’ fra ugen der gik, og er en del af ’Kirja & Anders’ hver lørdag kl. 10-14.

'Uptown Patruljen' er Uptown på gaden, og er ude blandt de københavnske lyttere i over 6 timer dagligt med konkurrencer, events og indslag i radioen.

Musikken er blevet justeret, så der spilles mere nyt musik. Jan Brodde fortæller: "Vi har samtidigt sat vores 'burn score' ned, så vi skifter sangene hurtigere, når lytterne er blevet trætte af dem". Som én af de få stationer i Danmark er Uptown's playlist baseret på call out research. ”Vi spiller de sange, lytterne efterspørger, og musikprofilen understøttes af sloganet ’Non stop hits’”, forklarer Brodde.

En ny jinglepakke profilerer også Uptown som en ’non stop hits’-musikstation med teksten ’Uptown the number 1 hitmusic station’. Jinglepakken er produceret af Reel World og kører blandt andet på Clear Channels Z100 i New York.
Jinglepakken bakkes op af sweepers og promospots med nye stemmer. Jacob Mathiassen er den nye, gennemgående danske stemme på Uptown, og ny amerikansk - kvindelig - voice over er Chaz Kelly fra Clear Channels V106.3 i Conneticut. Dermed har Uptown sagt farvel til Dave Foxx fra Z100, som gennem en længere periode har været Uptown-stemmen.

”I november siger vi også farvel til den gamle Uptown-frekvens 103.9 FM, og flytter til 105.4 FM. Den fremtidige frekvens er taget i brug og der samsendes på de to frekvenser. Vi profilerer 105.4 FM kraftigt on air, som nu er blevet vores hovedfrekvens”, siger Brodde.
Frekvensskiftet promoveres on air af artister som Daniel Bedingfield, Craig David, Evanescence m.fl. og der er planlagt en stor on air kampagne frem til november. Der er yderligere planer om at samsende med Uptown Nord 107.3 FM fra Helsinge/Gilleleje i løbet af sensommeren.

De nye tiltag profileres samlet som ’The all new Uptown 105.4 FM’ fra og med idag. Uptown har netop sat gang i et stort promotionfremstød som officiel Robbie Williams koncertradio, og udlodder som eneste radio i Danmark billetter til Robbie koncerten hver eneste dag hos ’Jonas & Julie om morgenen’ frem til koncerten. Eventen og stationen markedsføres blandt andet på TV 2 Zulu og på McDonalds bakkeservietter i hele HT-området.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -