Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


'På tur med mor' - ny radiodrama på P2
Fredag 18. maj 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
På mandag den 21. maj kl. 11.55 har DR P2 premiere på radioserien 'På tur med mor', der har Karen Lise Mynster og Søren Malling i hovedrollerne som Birgit og Nikolaj. Radiospillet, der er forfattet af Jens Korse og Oliver Zahle, er en slags 'Karlsens Kvarter' anno 2007 og handler om forholdet mellem mor og søn, vægtige temaer og genkendelige situationer - pakket ind i slet skjult humor.
I den nye radioserie 'På tur med mor' følger lytterne mor og hendes voksne søn, deres relation, strabadser og potentielle selvudvikling, mens de igennem fire timer i en firehjulsatrækker kører igennem Danmark - fra København, over Fyn til Tversted i Nordjylland, hvor de skal begrave Birgits mor (Nikolajs mormor). En uvant situation - krævende og ofte pinlig men også ret sjov og absolut, tvingende nødvendig.

"Lytterne vil uden tvivl komme til at holde af Birgit og Nikolaj, fordi de er både humoristiske og rørende, uforudsigelige og tankevækkende. Jeg lover, det bliver et dagligt møde, der meget let skaber afhængighed", siger Radio Dramas konstituerede chef Heino Byrgesen.

Allerede fra første højresving er situationen præget af det pres, der ligger i hovedpersonernes indbyrdes relation og af deres forskellige forventninger til turen. Birgit har glædet sig til fire timers kvalitetstid med sin søn, som hun ser alt for sjældent. Nikolaj, der er reklamemand, er egentlig på arbejde og har lovet sin chef at aflevere et 'pay-off' på kødpølse for en stor kunde inden kl. 14.00, der også er tidspunktet for begravelsen i Nordjylland. Diverse optrin og katastrofer, Birgits krav om nærvær og ikke mindst hendes evindelige tissepauser øger på flere måder presset, efterhånden som historien skrider frem.

Radiospillet er forfattet af Jens Korse og Oliver Zahle, der er drevne udi satire og tragi-komik. Thomas Bernsen er producent, og musikken er skrevet af Bo Rasmussen, også kendt som ’Bossy Bo’ fra Østkyst Hustlers. Titelnummeret hedder 'Fik du varmen' - skrevet og fremført af Alberte Winding.

'På tur med mor' sendes på DR P2 kl. ca. 11.55 fra mandag den 21. maj og 24 hverdage frem - op til Radioavisen på P2 kl. 12. Radiospillet bliver lagt på nettet umiddelbart efter udsendelsen på P2, hvor hvert afsnit har en levetid på 30 dage.

- - -

Foto: Karen Lise Mynster og Søren Malling har hovedrollerne som Birgit og Nikolaj, mor og søn, der skal følges til begravelse i Nordjylland. (Fotograf: Agnete Schlichtkrull)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -