Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Jubbas fik tilladelse i Sønderjylland
Fredag 27. december 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Lokalradionævnet for Aabenraa og en række omegnskommuner har givet sendetilladelse til Radio Jubbas ved tidligere Radio Mojn medarbejder Søren Gullev. Tilladelsen gælder dog kun 84 timer ugentligt og så kun på to frekvenser: 88.8 MHz i Tinglev og 90.1 MHz i Lundtoft. Nævnet gav samtidigt Radio Mojn tilladelse til at bruge tre nye frekvenser.
Radio Jubbas har af lokalradionævnet fået en programsendetilladelse gældende for de næste fem år med en minimumssendetid på 84 timer ugentligt på frekvenserne 88.8 og 90.1 MHz. Nævnet bemærker at 88.8 skal frekvensændres til 99.1 MHz i forbindelse med inddragelsen af en række frekvenser til det kommende FM5 net.

De to udmeldte frekvenser kan som udgangspunkt kun dække Tinglev og Lundtoft kommuner, men nævnet erklærer, at man er indstillet på at medvirke til at IT & Telestyrelsen finder flere frekvenser til Radio Jubbas.

Nævnet gav samtidigt Radio Mojn en ny 5 årig programsendetilladelse på tre "nye" frekvenser: 104.0, 104.5 og 105.1 MHz. Helt nye er de dog ikke, idet Radio Mojn allerede benytter disse tre frekvenser - men kun "midlertidigt". Nu får Mojn altså papir på de tre frekvenser.

Radio Mojn havde også søgt om at måtte få en ny 5 årig programsendetilladelse for radioens nuværende sæt "faste" frekvenser, men det afslog det lokale nævn med henvisning til Radio- og Tv Nævnet i Kulturministeriet, der havde meddelt det lokale nævn, at der ikke måtte udstedes en ny tilladelse før den gamle udløber. Det er ellers en praksis som flere lokalradionævn andre steder i landet har benyttet sig af.

Radio Mojns programsendetilladelse på 102.6, 106.2, 106.7, 107.6 og 107.8 MHz, der oprindelig udløb til januar næste år, er midlertiditg forlænget til juli 2003, og den vil så blive forlænget iht. de nye regler i det nye år.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -