Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Tilmeldingen til Radio Days 06 er åben!
Torsdag 15. december 2005
Af Karsten Jensen
 
På radiodays.dk kan man nu tilmelde sig landets eneste festival om radio. Sitet har også fået et nyt look og der er lavet et nyt arkiv hvor man kan se webcasts og høre reportager fra Radio Days 05.
Radio Days’ ambition er som altid at komme hele vejen rundt om radiomediet fra de håndværksmæssige færdigheder til de store strategiske linier, fra teknologien til indholdet og fra lytterne til kronerne. I år er der hele weekenden ekstra fokus på radioindhold og inspiration og på radioreklame og salg.

Desuden er Radio Days 06 udvidet med en hel dag (fredag d. 17. marts) om radioreklamen særligt målrettet reklame- og mediebureauer og annoncører. Der er plads til 30 deltagere fra radiobranchen til fredagens arrangement, såfremt billetten købes sammen med en billet til hele Radio Days. Fredagens program offentliggøres i midten af januar.

Hvad enten man er vært, producer eller sportskommentator, kan man få inspiration til at tænke utraditionelt ved næste interview, udsendelse eller reportage, når Carsten Werge og Per Frimann indtager Radio Days 06.

De to værter på Viasat og TV3 er både elsket og hadet for deres subjektive stil, personlige holdninger og øretæveindbydende spørgsmål. Som kommentatorer og værter har de sprængt rammerne for sportsformidling i Danmark og fortæller på denne session, hvordan du kan gøre det samme.

De sidste par år har SMS-beskederne fortrængt både telefonen og mailen som den foretrukne måde, lytterne kommer i kontakt med radioen på. Men hvad kan det bruges til - og behøver det at koste kassen? Mette Kjems Bærentzen har gennem 10 år arbejdet med produktudvikling af mobile tjenester hos danske og udenlandske mobiloperatører, netværksleverandører og tjenesteudviklere, og nu er hun Interaktivitetsleder på P3. På Radio Days 06 fortæller hun, hvordan man med både små og store budgetter kan komme tættere på lytterne.

Et af de mest omtalte radioformater i USA er ’Jack FM’, der under sloganet ”Playing what we want” har revolutioneret radiobranchen. Men hvordan fungerer det succesfulde Jack-format egentlig? Er det helt rigtigt, at de ikke har nogen playlister? Og hvad betyder det, når værtens rolle reduceres eller helt forsvinder?

Holger Lachmann er musikchef på Berlins RTL 104.6 - en af de første radioer i Europa, som har forsøgt at adoptere Jack. På Radio Days 06 løfter han sløret for, om Jack faldet til.

De dage hvor radio udelukkende blev lyttet i køkkenet og bilen er forbi. I dag bliver der hørt radio på nettet, på mobilen, på iPod’en osv. Spørgsmålet er: Hvordan når man sine lyttere i fremtiden?

Virgin Radio og BBC er de fremmeste inden for broadcast til nye platforme. På Radio Days 06 tager James Cridland (Head of Strategic Development, Virgin Radio) og Simon Nelson (Controller of BBC Radio and Music Interactive) deltagerne med om bag kulisserne hos to af de teknologisk mest innovative radiostationer i Europa.

Hør om deres erfaringer med nye teknologier - og teknologiernes begrænsninger. På hvilke platforme skal man møde dine lyttere i fremtiden? Og er der noget, der hedder Podcasting og DAB om fem år?


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -