Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


P4 vil markedsføre Danmark i Kina
Fredag 4. december 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
P4-programmet 'Smutvejen' indbyder nu lytterne til at finde på et citat eller udsagn om Danmark. De to bedste citater skal efterfølgende bruges i den danske pavillion på EXPO verdensudstillingen næste år i Shanghai. Og en heldig lytter vinder en rejse for to til Shanghai.
P4s lyttere kender Danmark, og derfor har P4 lavet en aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen, der står for at opbygge den danske pavillon til verdensudstillingen, om at de citater, der skal udsmykke nogle af væggene i pavillonen, kommer fra P4s lyttere. P4s lyttere får dermed chancen for at fortælle om det Danmark, de holder af - det Danmark, som resten af verden kan lære af, som det hedder fra P4.

En rigtig heldig vinder vil desuden vinde en rejse for to til Shanghai til næste år, når den såkaldte Danmarksdag finder sted. Rejse og ophold er betalt.

Fra P4 understreges det, at man ikke leder efter egentlige reklame-slogans, men at man er på udkig efter gode, spændstige, originale og inspirerende udsagn om Danmark.

Konkurrencen løber til og med den 4.december. Derefter finder en komite på tre medlemmer, som Smutvejen udpeger, ti vindere, der får deres citater skrevet på væggene i den danske pavillon i Shanghai.

'Smutvejen' sendes på P4 hverdage 12.20 - 13.00.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -