Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Massivt nej fra DR journalister
Onsdag 14. august 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
To ud af tre ansatte på journalistoverenskomst i DR sagde nej til mæglingsforslaget til fornyelse af overenskomsterne med DR. 33.7 % sagde ja - 65.4 % sagde nej. Stemmeprocenten var kun 62. Den varslede strejke for medlemmer af Dansk Journalistforbund blandt ansatte og freelancere i DR træder derfor i kraft på mandag den 19. august kl. 09.00. DR vil trods strejken fortsætte med at sende på både DR TV og DR Radio, men der vil være en del programændringer på grund af konflikten.
Freelancerne stemte særskilt og her blev det et markant ja - 59 % ja og 41 % nej. Freelanceafstemningen er dog vejledende og knyttet sammen med de ansattes afstemning - og derfor er alle OK'er som sådan forkastet, oplyses det på DJ's hjemmeside.

"Forligsmand Mette Christensen har gjort sig store anstrengelser for at finde et fornuftigt kompromis, hvor begge parter har givet og taget, men DR må tage til efterretning at journalisterne ikke har godkendt forligsmandens mæglingsforslag. Det betyder at konflikten for de journalistiske medarbejdere i DR bryder ud mandag den 19. august", siger DRs
generaldirektør Christian S. Nissen.

DJs formand og formanden for forhandlingsdelegationen, Mogens Blicher Bjerregård opfordrer DRs ledelse til hurtigt at erkende nødvendigheden af at få skabt et nyt resultat:

"DJs medlemmer i Danmarks Radio har med det store nej-flertal sendt et klart signal til Danmarks Radios ledelse om, at solidaritet og et godt arbejdsmiljø med respekt for den enkeltes indsats er et helt basalt grundlag for at kunne levere gode programmer til radio, tv og internet. Medlemmernes budskab er derfor, at mæglingsforslaget ikke var godt nok, og det klare nej-flertal viser, at der er flere elementer i mæglingsforslaget, som har vakt stor utilfredshed. Solidariteten er ikke sikret tilstrækkelig ved ny løn, og her er tillidsrepræsentanternes indflydelse fortsat for svag. Bortfaldet af Radioavisens særlige tidskompensation for natarbejde er blevet kraftigt kritiseret, og her er signalet også, at DR slipper for billigt. Meget tyder på, at medlemmer på gammel løn har svært ved at se fordelene i et nyt lønsystem, når tillidsmandens indflydelse ikke er stærk nok sammenholdt med den kompensation, der i mæglingsforslaget var aftalt for overgangen til ny løn. Det er med stor beklagelse, at lyttere og seere skal betale prisen under den konflikt, der træder i kraft på mandag, og jeg opfordrer derfor Danmarks Radio til at indse, at det er nødvendigt hurtigt at få skabt et nyt resultat, som kan bygge en bæredygtig bro mellem parterne."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -