Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR vil måles på kvalitet
Onsdag 21. april 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR har i 2003 opnået nogle af sine hidtil bedste driftsresultater, fremgår det af den årsrapport, som DRs bestyrelse har godkendt på sit møde i dag. DR byder på det mest varierede programudbud blandt de elektroniske medier, og samtidig viser danskerne øget interesse for DRs tilbud på tv, i radioen og på nettet. I de kommende år vil DR fokusere på kvalitet og nytænkning - frem for med alle midler at søge at maksimere seer- og lyttertal.
DRs bestyrelsesformand Jørgen Kleener siger: "DR er i de seneste år blevet bedre til at opfange seernes og lytternes ønsker og behov, sådan at der hver eneste dag er alsidige programtilbud både til de få og de mange. Men for en public service-station som DR er høje seer- og lyttertal ikke nok i sig selv. Derfor har DRs bestyrelse i 2003 besluttet, at der i de kommende år især skal fokuseres på kvalitet og nytænkning. Kvalitetsarbejdet drejer sig om at udvikle og forny det samlede programudbud, så seerne og lytterne oplever større kvalitet. Samtidig er DR i gang med at udvikle nye metoder til at måle og vurdere, hvordan befolkningen modtager programmerne. Kvaliteten skal også måles på DRs evne til at vække nye tanker og flytte fastgroede vaner og ideer. Og på det netbaserede DR/Panelet har over 25.000 danskere allerede meldt sig for at være med til at give DR TV mere uddybende kvalitetsvurderinger."

I DRs årsrapport lægges der vægt på, at DR har en forpligtelse til at forny og forbedre sine programflader i radio og tv i takt med danskernes nye behov. DR skal og vil ikke med alle midler forsøge at maksimere sine lytter- og seertal, og DRs samlede sendeflade skal klart adskille sig fra de kommercielle stationers udbud. Men på den anden side skal DR sørge for, at alle lyttere og seere ofte får gavn af at bruge DRs programudbud. Det er denne balancegang, som alle de afmonopoliserede europæiske public service-stationer befinder sig i.

Trods den stadigt hårdere konkurrence fastholder DR balancen mellem programmer til fordybelse, som de kommercielle kanaler ikke kan eller vil tilbyde, og de mere populære programområder, hedder det videre i pressemeddelelsen fra DR. Med denne kurs har DR forbedret sin position i det samlede danske mediebillede. Antallet af danskere, som ikke benytter DRs tv-tilbud, var i 2003 det laveste i de seneste 10 år, og DR råder også stadig over de mest benyttede danske radiokanaler.

I 2003 har DR bl.a. opnået disse resultater:
- DR Radio har lagt samtlige ni regionale stationer ud på nettet, så det nu er muligt at høre hver af disse radioer i hele Danmark. Desuden har regionalradioerne udvidet sendetiden og det udbud af nyheder, som kan læses på nettet og på tekst-tv.
- Udover de tre landskanaler og P4 har DR Radio udvidet til i alt 12 forskellige digitale kanaler på nettet og på DAB-radio.
- DR Radio har øget sit udbud i dansk musik, især med flere live-transmissioner fra festivaler og koncerter. Andelen af danskproduceret musik på cd/plader i P3 og P4 udgjorde hhv. 32 pct. og 47 pct. P2 producerede ca. 200 klassiske koncerter fra hele landet, og hertil kommer bl.a. de mange koncerter med DRs egne ensembler samt talentkonkurrencer i både radio og tv.
- DR har fået bedre fat i de unge, bl.a. ved udvikling af netspil og nye programmer som DR Junior samt Boogie, der sendes både i tv, radio og på nettet. Der var desuden 60 pct. fremgang i brugen af de mindre børns to web-steder på nettet, Oline og Zoom.

DR havde i 2003 indtægter på i alt 3.217,6 mio. kr., som stort set alle er licensmidler. Det samlede omkostningsniveau var på 3.058,5 mio. kr., hvorefter DR afslutter regnskabsåret 2003 med et samlet overskud 159,1 mio. kr.

Folketingets medieaftale for 2003-2006 afstikker de økonomiske rammer for DRs virke, og aftalen danner derfor udgangspunkt for DRs økonomiske langtidsplan. Denne plan tegner et billede af en bæredygtig og sund økonomi, hedder det videre. Produktiviteten er stigende, både på radio- og tv-siden og for de nye medier.

De økonomiske beregninger for den igangværende opførelse af DR Byen i Ørestad på Amager viser, at den fastsatte ramme på 3 mia. kr. (1999-priser) kan overholdes. Ved udgangen af 2003 var der i alt forbrugt 1,3 mia. kr. på byggeriet af DRs nye multimediehus, og ifølge den overordnede tidsplan kan DR indlede den etapevise indflytning i DR Byen i slutningen af 2005.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -