"Hallo, Hallo, her er Kalundborg Radio, Bølgelængde 1153 meter". Med disse indledende ord blev Kalundborg Radiofonistation indviet den 29. august 1927. Den nye og moderne store radiosender ligger over for Kalundborg by på halvøen og den flade landtange Gisseløre. En langbølgeantenne blev hængt ud mellem to nyopførte master, for at give en bedre dækning til hele Danmark, Færøerne og Grønland af Statsradiofoniens dengang eneste radioprogram. De ideelle sendeforhold, med de bedste betingelser for radiobølgernes udbredelse ved vandet og med én placering midt i landet, kunne alle med en radiomodtager høre speakerne Daniel Prior eller Carl Fr. Schiønning sige før programstart - "Danmarks Radio - København-Kalundborg", og det blev en sætning, som alle kendte, i radioens første tidsalder i Danmark. København - fordi at udsendelserne kom derfra via et liniekabel ophængt i telefonpæle og Kalundborg blev efter krav fra byens daværende socialdemokratiske borgmester (Anders Christian Frederik Andersen) nævnt, da kommunen havde solgt grunden til Statstelegrafen, som opførte antennemasterne på grunden uden for byen.

"Radio Uge Revue" om åbningen, august 1927. (pdf)

"Danmarks Radio - København-Kalundborg".

Vi standser udsendelserne indtil videre!. (00:05)

Radiofostationen i slutningen af 1940'erne. (Foto: ks.dk) Samme motiv, 50 år senere herunder. QSL-kort fra 1990´erne.

Rundtur på Kalundborg Radiofonistation nr. 1. Maj 2012.

Audioklubben besøger radiofonistationen, hvor systemansvarlig for langbølgesenderen Jens Christian Seeberg (billedet) viser rundt.

Han blev ansat i 1977 og er i dag eneste medarbejder tilbage på Gisseløre.

JCS fortæller om bygningens historie, teknik, DRM og anekdoter om senderne i Kalundborg. (3:02:12)

Åbn rundturen 1 i en ny fane

20 øre frimærke fra 1950 og Dansk Radio Hjælpefonds mærke.

25-år og 40-års mærkering af radioens start, med motiv fra masterne i Kalundborg.

Programmet fra den første sendeaften den 29. august 1927 på 1153 m fra Kalundborg.

Der blev sendt // med Københavns Radiofonistation på 337 meter.

Radiofonistationen - Kalundborg Radios nyopførte bygning, set fra den nordligste mast og artikel om åbningen. (tryk for stor)

(Foto/artikel: Fyens Stiftstidende, 30. august 1927)

Den 1. oktober 1951 udvidede Statsradiofonien med dobbelt program. Fra Kalundborg Radiofonistation sendes Program 1 på langbølge og Program 2 fra en nyopført mellembølgemast.

Fyens Stiftstidende skrev på dagen om udvidelsen og bragte kortet med de nye frekvenser.

Der var opført en række nye sendemaster for at kunne "dække" hele landet.

< Dagen efter åbningen skrev samme avis en lille notits om - "At for Ægteskabet i Almindelighed, bliver det utvivlsomt en alvorlig Prøvesten", nu da der kunne vælges mellem to radioprogrammer.

Den udtjente tyske AEG-TELEFUNKEN langbølgesender, der havde en effekt på 300 kW, sendte for sidste gang i 2007.

I 2011 opstartede langbølge-programmerne igen fra Kalundborg.

I sendesalen blev installeret en canadisk produceret NAUTEL-sender (NX50), med en udgangseffekt på 50 kW.

(Fotos: Dansk Radio, 2016, 2018 og 2023)

Tak til Jens Christian Seeberg og Niels-Jørgen Trælle for informationer, rundvisning og tekst.

Se også:

Pausesignal, DR P5, "De lytter til DRs mellembølgesender på 1062 kHz", 2011. (01:09)

"Den Sidste Nat I Kalundborg", DR P1, Medarbejderne fra radiofonistationen mødes den 15. februar 2007 og slukker sammen for langbølgesenderen, som i 79 ½ år har sendt til hele Danmark og Europa. (ekstern afspilning) (28:07)

Højtaleren som er fra 1930'erne står placeret i sendehallen på radiofonistationen.

Mellembølgemasten rejses på Gisseløre den 14. september 1950. (04:27)

Annonce fra radioforhandler J. Videbæk i Odense, der i 1928 solgte "Moderne 2 Lampe Modtagere" der udover andre radiostationer -

"Disse Apparater tager Kallundborg og nogle udenlandske Stationer smukt paa Højttaler".

< Klage fra en lytter i avisen over "Pausesignalet" bliver brugt for lidt fra Kalundborg-senderen.

Fra 1930'erne og frem til midten af 1990'erne, har navnet KALUNDBORG været skrevet på radioskalaerne på alverdens radiomodtagere, lige fra stationære radioer til transistorer. Det var som en hjælp til placering af "skalapinden", når der skulle stilles ind.

Fra 1951 var der to KALUNDBORG angivet på skalaen. KALUNDBORG (program 1) som blev udsendt på langbølge og KALUNDBORG (program 2)  fra mellembølge, da der var dobbeltprogram fra Statsradiofonien. Der var også som variant på nogle modeller angivet DANMARK 1 og Danmark 2.

Indenfor på radiofonistationen, er der en mindre udstilling med billeder fra stationens opførelse og det første personale. Der er også militær materiel fra tyske og engelske flyvemaskiner fra 2. Verdenskrig. En vigtig del af historien om masterne fra Kalundborg er fra krigen. Her blev langbølgesenderens frekvens på 240,5 kHz, brugt som pejlemærke for bombeflyvemaskinerne, når de havde kurs imod Danmark.

"Radioafgift" eller licens til Statsradiofonien. Mærkaten skulle sidde på radioapparatet, som kvittering for betaling. Der var tre typer modtagere der kunne modtage Kalundborg Radiofonistation da den begyndte at sende. Det var lampe-, lysnet- og krystalmodtagere. Dem med sidstnævnte måtte betale 5.- kr. (nedsat fra 10.- kr. som anes bag ved det påtrykte 5.- kr) og lampemodtagere kostede 7½ kr.- om året til Statsradiofonien.

Besøg på radiofonistationen i Kalundborg. Overmontør Bendtsen fortæller om teknikken, den 21. november 1939. (Statsradiofonien)  (06:33)

< Feltstyrkemåling af effekten på 60 kW fra 1061 kHz i 1949.

Kalundborg-plakaten tegnet af

Aage Rasmussen.

Kalundborg- og Herstedvester radiofonistationer efter krigen. Reporter på Statsradiofonien; Svend Pedersen besøger de to byer, 23. maj 1945. (19:24)

Reportage fra indvielsen af den ny kraftige 150 kW Marconisender den 21. juni 1954.  (13:51)

Åbn udsendelsen i en ny fane

Åbn udsendelsen i en ny fane

Åbn udsendelsen i en ny fane

"Kalundborg Radiofonistation, 1983" pjece udgivet af P&T. (pdf)

Den 31. december 2023 lukker DRs Langbølgesender ned - for evigt. Fra kl. 15.00 sendes der "DR Langbølge takker af". I udsendelsen vil der være uddrag fra radioudsendelser tilbage fra 1933 og op til 2011. Efter H.M. Dronningens nytårstale kl. 18.00 (hendes sidste som monark), kom pausesignalet og derefter slukkes langbølgesenderen. 96 år med radiosignaler fra Kalundborg er slut.

Som en del af den nye medielov om public service fra DR, genoptages langbølge-udsendelserne på 243 kHz fra den 16. juni 2011, med en effekt på 50 kW (den gamle sender var på 300 kW) fra en nyindkøbt canadisk-produceret sender fra Nautel.

Den 27. juni 2011 nedlægges Kalundborg Mellembølgesender - der sendte specialprogrammer (DR P5) på 1062 kHz. Senderen som var blevet gammel og utidssvarende havde også et meget højt strømforbrug. Sendemasten bliver efterfølgende bortsprængt i juni 2012.

DRs Langbølgesender (DR P6), sendte den sidste udsendelse (Radioavisen), den 15. februar 2007 kl. 00.05, og 79 ½ år med langbølge fra Kalundborg sluttede (indtil videre). Mellembølgesenderen er nu den eneste der udsender DR på  AM og dens sendetider neddrosles så der nu kun sendes, når der er specialprogrammer med "Vejrudsigt", "Krop & Bevægelse", "Radioavisen" (fire gange i døgnet) og "Meddelser til skibsfarten".

Fra den 8. oktober 2008 blev sendesystemet DRM - Digital Radio Mondiale testet fra antennen. DRM30 som DR Kalundborg sendte, er en verdensstandard for digital transmission via kort-, mellem- og langbølgebåndet.

Ved årsskiftet 1980/1981 påbegyndte P&T den tekniske projektering af nyt sendeudstyr på radiofonistationen i Kalundborg, hvor de bygninger, som blev opført i 1933 og 1954, fortsat skulle huse senderinstallationerne. Vesttyske AEG-Telefunken leverede de to nye sendere, og som reserve for disse er der en kombineret lang- og mellembølgesender, der automatisk overtager driften ved fejl eller service på de to andre. Senderne benytter sig af den mest moderne teknik: PDM modulation - Puls

Dauer Modulation, og DAM modulation - Dynamisk Amplitude Modulation. DAM metoden reducerer udgangseffekten i de utallige små pauser, som altid vil forekomme i et program. Eller sagt på en anden måde: der sendes kun med fuld effekt, når der er brug for det. Det bevirker, at selvom de nye sendere afgiver langt højere effekt end de gamle, bruges der ikke mere elektrisk effekt fra elnettet end tidligere. Virkningsgraden er ca. 70%. 

Mellembølgesenderen skifter som den første den 21. marts 1982 kl. 8.00, med 250 kW til den nye frekvens på 1062 kHz. Langbølgesenderen skifter den 15. november 1982, med dobbelt effekt op til 300 kW på en ny frekvens på 243 kHz. Lang- og mellembølgefrekvenser skal fremover i Europa, være delelige med 9. Senderne er indstillet til at sende et frekvensområde på max. 4,5 kHz ud. Der sker en afskæring med 60 dB over denne frekvens. Samtidig sker der en diskanthævning.

Med den nye høje sendeeffekt og en sendefrekvens som lå alene, uden forstyrrelser fra andre lande, kunne langbølgesenderen høres vidt omkring (fra Polarcirklen og ned til Italien og under gunstige forhold i nattetimerne helt til New Foundland) var masterne - "Danmarks stemme mod Europa".

I forbindelse med at Statsradiofonien åbner dobbeltprogram den 1. oktober 1951, opføres én sendemast til mellembølgeantennen. Senderen der havde en effekt på 60 kW på 1061 kHz (283 m), blev leveret af det italienske firma Marconi. Masten med antennen, blev anbragt længst muligt væk fra langbølgeantennen, helt ude på den yderste spids af Gisseløre. Antennemasten blev bygget som en rundjernsgittermast med trekantet tværsnit med en længde på 0,56 gange bølgelængden, hvilket svarer til en højde på 144 meter, og var i stand til at tvinge nærfading-zonen uden for grænserne, så der var stabil indenlandsk feltstyrke til en landsdækning.  Den blev isoleret ved foden og fik sin effekt via en 850 meter lang fødeledning fra stationsbygningen til antennehuset. Fra 1951 gennem en ruse monteret på isolatorer over jorden, senere via et nedgravet koaksialkabel. Da antennen på alle sider var omgivet af vand fra fjorden, var der intet jordet, men fra mastens fod førtes et antal kobbertråde ud i vandet, hvor de endte i nedrammede kobberrør. Målinger viste, at jordmodstanden var meget ringe, og senderens udstrålingsvirkningsgrad var derfor meget høj.

De trebenede stålgittertårne (a la Eiffeltårnet) som var opsat i 1926/1927 var leveret fra Nakskov Skibsværft. De var 105 meter høje fra starten, men blev i 1954, forlænget til 118 meter. Masterne er nittet sammen op til 100 meters højde. Antennen var udformet som en 'faldtopantenne' og bestod af fire stk. 160 meter lange tråde, som var udspændt mellem to 9 meter lange metalstænger. Den havde to rusenedføringer 'multiple-tuned antenna', hvor den ene førte til senderens antenne afstemningskreds og den anden til jorden gennem en afstemningsspole. Jordnettet bestod af 52 kilometer 3 mm. kobbertråd, der på tværs af antenneretningen i rækker med én meters indbyrdes afstand var nedpløjet i furer over hele arealet omkring masterne.

Den første sender var leveret af amerikanske Western Electric (senere Standard Electric) med én sendeeffekt på 7.5 kW på frekvensen 260 kHz (1153 m). Den var i brug fra den 29. august 1927 til den 18. juli 1933, hvor den nye sender, også leveret af Standard Electric, blev taget i brug på samme frekvens og samme sendeeffekt. Fra den 15. januar 1934 blev effekten hævet til 60 kW og frekvensen ændret til 238 kHz. To år efter, den 2. april 1936 blev frekvensen ændret til 240.5 kHz og igen den 15. marts 1950 ændredes frekvensen til 245 kHz. Den tredje sender, leveret af Marconi, blev indviet den 21. juni 1954 og fik en effekt på 150 kW, stadig på 245 kHz.

NAUTEL-senderen i drift, februar 2023. (00:15)

Overskrift i POLITIKEN den 30. august 1927.

DR Langbølge, 243 kHz, pausesignalet modtaget i Odense, december 2023. (00:45)

Rundtur på Kalundborg Radiofonistation nr. 2. December 2023. (lidt før langbølgesenderen nedlukkes den 31. december 2023).

Radioamatører besøger radiofonistationen hvor Jens Christian Seeberg fortæller historien om Marconi der opfandt radiosenderen, historier om mere teknik, frekvenser og kW. (2:36:17)

Sidste sendedag på 243 kHz med pausesignal, information om langbølgesenderens nedlukning fra nytåret 2023/2024 og middagsradioavisen den 31. december 2023. (19:23)

Åbn rundturen 2 i en ny fane

Åbn udsendelsen i en ny fane

’Danmarks Radio, København – Kalundborg’ er en ny bog, der udkommer den 1. april 2025, som en lokal Kalundborg-fejring af byens vartegn på Gisseløre – de to høje stålmaster, der var kendt som Kalundborg-senderen, og netop blev så Danmarksberømt med bynavnet i speakernes annoncering, fra 1927 og helt frem til 1959.

Bogen er ikke en tung teknisk gennemgang, men et spændende oprids af Valdemar Poulsens forsøg med trådløs telegrafi, der gjorde at han i 1904 med hans patenterede buesender, kunne sende tale og lyd ud i æteren. I 1909 blev den offentligt fremvist i København, da kronprins Christian lyttede med fra Industibygningen inde i København, på det vers Valdemar Poulsen fremsagde i mikrofonen ude fra et skur ved Bagsværd Sø, senere kendt som Lyngby Radio.

Under første verdenskrig var der stilstand i radiofoniforsøget, men efter freden i 1918 kom der gang i regelmæssige tale- og musikprogrammer. Der blev bygget mange krystal- og lampe-radiomodtagere hjemme i de private hjem, for at man kunne lytte med, men der var ikke styr på hvem og hvor mange. Det blev forbudt at bruge radiomodtagere, der ikke var tilmeldt og for at få penge til driften af udsendelser fra både Lyngby og Ryvang Radio, blev der i 1923 indført en Radioafgift, et betalt frimærke, der skulle sidde bag på radiomodtageren.

I 1925 blev det vedtaget at staten skulle overtage og have monopol på al radiofonispredning og Statsradiofonien blev en realitet fra den 1. april. Der blev sendt på langbølge fra både København og mindre sendere i Sorø, Odense og Esbjerg, men der skulle gøres noget for at blive landsdækkende. En stor kraftig sender skulle opsættes, et sted i landet hvorfra man kunne opnå en god dækning.

Valget faldt på Kalundborg som med den lave placering og kystlinje gjorde det optimalt for at opsætte en langbølgesender. Det skulle være på halvøen Gisseløre, men det faldt ikke i god jord hos hverken de lokale eller naturfredningsforeningen, at der skulle rejses to høje stålmaster ved byen. Det ville skæmme for synet til Sct. Olai kirken, for de tilsejlende med færgen fra Aarhus, var en af begrundelserne. Men masterne kom op, og i august 1927 kom de første testprogrammer i luften fra en sender på 7 kW på 1153 meter og der kom lytter-reaktioner fra både Nakskov og Silkeborg; at der med stor tilfredshed kan aflyttes både klar tale og musikgengivelse.

Bogen fortæller meget opfattede og interessant om tiden med Kalundborg Radiofonistation under besæt-telsen hvor Mogens Søndersted har kunnet genfortælle mange detaljer, om dagligdagen dengang.

Mogens Søndersted når ikke at se bogen udgivet, da han gik bort i 2020, 89 år gammel.

I 1951 åbner mellembølgesenderen fra Kalundborg, der skal sende det nye Program 2, hvor langbølgesenderen sender Program 1. FM er endnu ikke meget udbredt; kun i København kan de to programmer modtages med en betragteligt forbedret lyd. Der opsættes også master i Skive, Herstedvester, Tønder og Aalborg til at udsende Program 2 på mellembølge og Danmarks Kortbølgesender i Herstedvester udsender Program 1.

Statsradiofonien skifter navn til Danmarks Radio i 1959, og som konsekvens af ændringen, forsvinder ’Kalundborg’ i annonceringen fra langbølgesenderen.

I starten af 1980’erne beslutter det daværende Post- og Telgrafvæsenet, at der skal opsættes to nye kraftigere sendere på op til 300 kW til P1 og P3, så de kan aflyttes længere væk.

Langbølgesenderen blev lukket første gang i 2007, efter et medieforlig for at genopstå igen i 2011 på 243 kHz, fra en ny 50 kW Nautel-sender.

I april 2012 er der ikke grundlag for at sende mere på mellembølge, da der er meget få lyttere, udover folk på søen og i udlandet. DR’s radiokanaler aflyttes nu kun på FM og på internettet som stream samt via satellit på 5 grader Ø.

Nytårsaften i 2023 var det uigenkaldeligt slut efter 98 år fra sin stolte plads på Gisseløre. De to ståltårne skulle sende sit sidste signal ud i æteren.

Der er et rigt udvalg af illustrationer og udklip i bogen, der er med til at forstærke den spændende og fremragende historie - om fortidens måde at modtage radiosignaler på.

Bogen udgives af Almuebøger og og kan bestilles fra deres hjemmeside til 325 kroner.

Den er velskrevet af Niels Plaschke, der er opvokset og bor i Kalundborg, og har været journalist i 35 år. Netop den 1. april er valgt, fordi på præcis denne dag fylder DR 100 år.

Forfatteren har brugt 12 år på research, samtaler, læsning i gamle aviser og set på gamle billeder, på det lokale arkiv og læst tidligere udgivne bøger, der omhandler Statsradiofonien, Danmarks Radio; nu DR, og da der ikke findes en bog, om hele historien om ’senderen i Kalundborg’, fandt han det som en opgave, der skulle viderebringes i bogen der er på 176 sider.

Bogen er tilegnet Mogens Søndersted som forfatteren kom i kontakt med, efter en notits i det lokale dagblad; om der var nogen i byen og opland der kendte til livet på Kalundborg Radiofonistation i gamle dage. Mogens Søndersted henvendte sig straks og fortalte at han var opvokset på radiostationen på Gisseløre. Han kunne fortælle om livet både før, under og efter besættelsen af radiostationen under Anden verdenskrig, hvor tyskerne indtog og havde al kontrol med langbølgesenderen i fem år. Dette er rigt genfortalt.