Bogen er ikke en tung teknisk gennemgang, men et spændende oprids af Valdemar Poulsens forsøg med trådløs telegrafi, der gjorde at han i 1904 med hans patenterede buesender, kunne sende tale og lyd ud i æteren. I 1909 blev den offentligt fremvist i København, da kronprins Christian lyttede med fra Industibygningen inde i København, på det vers Valdemar Poulsen fremsagde i mikrofonen ude fra et skur ved Bagsværd Sø, senere kendt som Lyngby Radio.
Under første verdenskrig var der stilstand i radiofoniforsøget, men efter freden i 1918 kom der gang i regelmæssige tale- og musikprogrammer. Der blev bygget mange krystal- og lampe-radiomodtagere hjemme i de private hjem, for at man kunne lytte med, men der var ikke styr på hvem og hvor mange. Det blev forbudt at bruge radiomodtagere, der ikke var tilmeldt og for at få penge til driften af udsendelser fra både Lyngby og Ryvang Radio, blev der i 1923 indført en Radioafgift, et betalt frimærke, der skulle sidde bag på radiomodtageren.
I 1925 blev det vedtaget at staten skulle overtage og have monopol på al radiofonispredning og Statsradiofonien blev en realitet fra den 1. april. Der blev sendt på langbølge fra både København og mindre sendere i Sorø, Odense og Esbjerg, men der skulle gøres noget for at blive landsdækkende. En stor kraftig sender skulle opsættes, et sted i landet hvorfra man kunne opnå en god dækning.
Valget faldt på Kalundborg som med den lave placering og kystlinje gjorde det optimalt for at opsætte en langbølgesender. Det skulle være på halvøen Gisseløre, men det faldt ikke i god jord hos hverken de lokale eller naturfredningsforeningen, at der skulle rejses to høje stålmaster ved byen. Det ville skæmme for synet til Sct. Olai kirken, for de tilsejlende med færgen fra Aarhus, var en af begrundelserne. Men masterne kom op, og i august 1927 kom de første testprogrammer i luften fra en sender på 7 kW på 1153 meter og der kom lytter-reaktioner fra både Nakskov og Silkeborg; at der med stor tilfredshed kan aflyttes både klar tale og musikgengivelse.
Bogen fortæller meget opfattede og interessant om tiden med Kalundborg Radiofonistation under besæt-telsen hvor Mogens Søndersted har kunnet genfortælle mange detaljer, om dagligdagen dengang.
Mogens Søndersted når ikke at se bogen udgivet, da han gik bort i 2020, 89 år gammel.
I 1951 åbner mellembølgesenderen fra Kalundborg, der skal sende det nye Program 2, hvor langbølgesenderen sender Program 1. FM er endnu ikke meget udbredt; kun i København kan de to programmer modtages med en betragteligt forbedret lyd. Der opsættes også master i Skive, Herstedvester, Tønder og Aalborg til at udsende Program 2 på mellembølge og Danmarks Kortbølgesender i Herstedvester udsender Program 1.
Statsradiofonien skifter navn til Danmarks Radio i 1959, og som konsekvens af ændringen, forsvinder ’Kalundborg’ i annonceringen fra langbølgesenderen.
I starten af 1980’erne beslutter det daværende Post- og Telgrafvæsenet, at der skal opsættes to nye kraftigere sendere på op til 300 kW til P1 og P3, så de kan aflyttes længere væk.
Langbølgesenderen blev lukket første gang i 2007, efter et medieforlig for at genopstå igen i 2011 på 243 kHz, fra en ny 50 kW Nautel-sender.
I april 2012 er der ikke grundlag for at sende mere på mellembølge, da der er meget få lyttere, udover folk på søen og i udlandet. DR’s radiokanaler aflyttes nu kun på FM og på internettet som stream samt via satellit på 5 grader Ø.
Nytårsaften i 2023 var det uigenkaldeligt slut efter 98 år fra sin stolte plads på Gisseløre. De to ståltårne skulle sende sit sidste signal ud i æteren.
Der er et rigt udvalg af illustrationer og udklip i bogen, der er med til at forstærke den spændende og fremragende historie - om fortidens måde at modtage radiosignaler på.
Bogen udgives af Almuebøger og og kan bestilles fra deres
hjemmeside til 325 kroner.