Kontakt os






 

Så er der også madprogrammer for børn
Onsdag 9. oktober 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I efterårsferien lancerer TV 2 en stribe programmer, der skal inspirere børn til at lave mad, give børn viden om tilberedning af råvarer og ikke mindst nysgerrighed på at smage nyt. Gorm Wished er kokken i programmerne, som sendes under titlen 'Gorm og 100 % din ret'.


Gorm Wisweh siger: "Jeg vil være med til at skabe den første generation af unge, som er bedre til at lave mad end deres forældre. Madlavning handler ikke bare om opskrifter, der skal følges, det handler om at finde sit eget madsprog og så lave det, man kan li’. Det er derfor, jeg opfinder retter sammen med børnene i programmet - for at fjerne noget af den angst for at fejle, som kan være sammenkædet med madlavning. Det er sjovt at lave mad – og det er det vigtigste."

I programmerne kører Gorm Wisweh rundt i landet i sin køkkenbus 'Gormmobilen' og hjælper børn med at opfinde 100 procent deres ret.

I første program møder han Caroline, der spiller fodbold. Hun udfordrer Gorm på fodboldbanen, og han udfordrer hende med hendes 'dødsret' honning, og sammen opfinder de Carolines egen ret – en fodboldburger. En ret, hun serverer for resten af holdet. Undervejs lærer hun, hvordan man laver en superhurtig agurkesalat, og hvordan man former flade fiskebøffer uden at lugte af fisk.

"Vi skal gøre madlavning sjovt og slippe køkkenkreativiteten løs. Jeg glæder mig som et lille barn", siger Gorm Wisweh.

Programmerne sendes på TV 2 i efterårsferien på forskelligt starttidspunkt hver dag - kl. 14.45, 14.50 eller 14.55.


Mere end bare et tv-program

'Gorm og 100 % din ret' er motoren for projekt GoCook, hvor den overordnede målsætning er at bidrage til at forbedre folkesundheden ved at inspirere børn til at lave mad. Hensigten er at skabe en bevægelse hos børnene, hvor de bliver ambassadører for madlavning og påvirker familierne til at lave mad.

På landets skoler modtager børnene en smagekasse med råvarer og opskrifter, hvor de prøver kræfter med retterne fra programmet og kan blive inspireret til selv at opfinde deres 100 procent egen ret. Et opskrifthæfte, en app og et webunivers hjælper også børnene til at gå i køkkenet derhjemme med opskrifter fra programmerne.


Foto: Gorm Wisweh slipper køkkenkreativiteten løs og kører landet rundt i sin køkkenbus. (Fotograf: Pico / TV 2)



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002