Årets Robinson-ekspedition i Malaysia bød på mere dramatik end ventet, da 43-årige Bertel Funch fik en blodprop i hjernen. Det er det værste sygdomstilfælde, der har været i samtlige af de i alt 11 sæsoner Robinson, der har kørt på TV3, skriver bt.dk.
"Jeg var allerede begyndt at sige farvel til mine børn. Jeg hadede mig selv for, at jeg lå dernede", siger Bertel Funch, der dog nu er på højkant igen og udskrevet efter en ambulant indlæggelse.
Bertel Funch arbejder som brandmand og ambulancefører og han var selv med til at stille sin diagnose.
Han er iflg. bt.dk ikke den eneste, der har forladt årets Robinson-ekspedition pga. sygdom. Tidligere har Paradiso-Jacob ligeledes forladt ekspeditionen før tid.
Optagelserne i Malaysia, hvor årets tur foregår, er netop afsluttet, og Robinson-holdet er landet i Danmark igen. |