Kontakt os






 


Mandag 30. september 2002
Anmelderroser og mange seere til DRs nye satsning 'Nikolaj og Julie'
"Man morer sig, hygger sig og er godt underholdt" skriver B.T. i dag om DRs nye storsatsning, den 18 afsnit lange 'Nikolaj og Julie', der havde premiere på DR søndag aften. Og seerne var tilsyneladende enige: Hele 1.146.000 så det først afsnit af serien, og programvurderingen var usædvanlig høj - nemlig 4.1. Nikolaj og Julie opnåede en share på 49.3 %. Læs mere

Mandag 30. september 2002
UK: Udsigt til økonomisk øretæve for MTV
Den legendariske musikkanal MTV har udsigt til at miste en meget stor indtjening fra påsken 2003, når BSkyB vil forsøge at nedsætte det beløb BSkyB betaler til MTV drastisk - formodentligt til det halve. Samtidigt vil BSKyB lancere sine egne konkurrerende musikkanaler. BSkyB betaler i øjeblikkte MTV omkring 20 mio. pund (236 mio. kr.) årligt for seks tv-kanaler: VH1, SmashHits, The Box, Q TV, Kiss og MTV. (SHN)

Fredag 27. september 2002
DR TV ved at være med igen
DR begynder så småt at genvinde nogle af de seerandele, stationen tabte som følge af DR-journalisternes strejke. I sidste uge har DR formået at øge den daglige seertid på DR1 og DR2 for alle danskere til ca. 42 minutter fra ca. en halv time under de fire strejkeuger Læs mere

Fredag 27. september 2002
Seerne svigter TV 2s 'Popstars'
Nu gik det ellers lige så godt. TV 2 programmet Popstars klarede sig - i modsætning til Popstars i andre lande - rigtigt godt, og toppede for to uger siden med 918.000 seere. Men da Popstars var på skærmen tirsdag aften så kun 779.000 seere med. Og dermed blev programmet overhalet af ærkerivalen TV3, der iflg. TV3 selv havde 829.000 seere til Robinson Ekspeditionen mandag. Kigger man på TV3 universet, og det vil TV3 helst, så noterer TV3 med tilfredshed at Robinson havde 60 % flere seere end Popstars. (SHN)

Fredag 27. september 2002
God respons til nyt børne-tv på TV 2
Med en stribe nye, populære programserier til børnene i weekenden, lørdag og søndag formiddag 8-12, har TV 2 fået en god start på efteråret, og den nedadgående seertilslutning i foråret er dermed overvundet, skriver TV 2 | Medienyt i dag. I de sidste 3 weekender har de 3-14 årige lagt 36 % af tv-seningen på TV 2 - mod 27 % i foråret. Samtidigt er tv-seningen på DR faldet fra 40 til 29 %. Lørdag-søndag 8-12 tegner Cartoon Network sig i øvrigt for 12 % af seningen hos de 3-14 årige, mens TV3 og Fox Kids kun har hhv. 7 og 3 %. (SHN)

Fredag 27. september 2002
TV 2 Zulu kommer ikke på Viasat
Ikke nok med at 180.000 ud af TDC Kabel-TVs 870.000 kunder fra årsskiftet mister TV 2 Zulu, i forbindelse med tv-kanalens overgang til betalingskanal og dermed TDCs flytning af Zulu fra grundpakken til fuldpakken, men der er fortsat usikkerhed om, hvorvidt Canal Digitals abonnenter i Danmark vil kunne se TV 2 Zulu fra 1. januar. Og hos Viasat har man afbrudt forhandlingerne med TV 2 om at inkludere Zulu på Viasats digitale platform. Til gengæld gentager Viasat sit tilbud om at distribuere TV 2 – inkl. alle de regionale TV 2 stationer – til hele Danmark. Læs mere

Fredag 27. september 2002
DR-TV satser millioner på de kongelige
DR-TV satser - med støtte fra Egmont - mellem 10 og 20 millioner kr. på en række nye programmer om de kongelige fra hele Europa, skriver B.T. i dag. Læs mere

Fredag 27. september 2002
Grønland: Ny direktør for KNR
KNR, Grønlands landsdækkende tv- og radiostation har fået ny direktør. Det bliver den 42-årige Lars Lennert Sandgren, der skal igang med en reorganisering af KNR. Sidste vinter gik samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse i sort . Det betød fyring og fratrædelse af stort set samtlige topledere i KNR. Læs mere

Torsdag 26. september 2002
Vivende vil sælge Canal+
For at afbøde på alvorlige økonomiske problemer har den franske mediekoncern Vivendi besluttet at sælge en række selskaber. I løbet af de næste 1½ år skal aktiviteter for 12 milliarder Euro sælges, deriblandt skandinaviske Canal+, skriver norske Propaganda. (SHN)

Torsdag 26. september 2002
Protester mod TV 2's Israel-dækning
En gruppe fynboer har fået nok af TV 2s nyhedsdækning af Israel-Palæstina-konflikten i almindelighed og mod tv-stationens udenrigskorrespondent Steffen Jensen i særdeleshed. Der er derfor indkaldt til et protestmøde på fredag mod TV 2s proisraelske nyhedsdækning foran TV 2 på Rugaardsvej i Odense. Læs mere

Torsdag 26. september 2002
Anja Steensig færdig på tv
Gravide Anja Steensig fra 'Go'aften Danmark' får ikke forlænget sin kontrakt med TV 2 efter nytår, skriver Ekstra Bladet i dag. "Jeg venter barn, og derfor er det helt naturligt for mig at hellige mig rollen som mor og være på barsel i en periode", siger hun til avisen. (SHN)

Torsdag 26. september 2002
Pris til DRs personaleblad 'DRåben'
Dansk Personalebladsforening har kåret DRs personaleblad "DRåben", som årets bedste personaleblad. Dommerkomiteen udtaler bl.a.: " Bladet kommer flot omkring i virksomhedens univers med såvel arbejdsrelateret stof som artikler om de mennesker, der udgør virksomheden. ... Det er vedkommende, det behandler væsentlige emner og ikke mindst: Det er troværdigt". (SHN)

Onsdag 25. september 2002
Disney Channel på dansk på Viasat fra 2003
Disney Channel er en verdensomspændende tv-station, der med en blanding af tegnefilm og familie-underholdning kan ses af næsten 20 mio. mennesker i 54 lande verden over – udenfor USA. Fra engang i 2003 kommer Disney Channel også til Norden, hvor stationen bliver tilgængelig på dansk, norsk, svensk og finsk. I Norden bliver den nye tv-kanal eksklusivt tilgængeligt for de godt 450.000 husstande, der modtager tv fra det MTG-ejede Viasat. Læs mere

Onsdag 25. september 2002
LD overvejer at investere i TV 2
Selv om Egmont er den mest indlysende partner med de fusionerende aviser Politiken og Jyllands-Posten, kan en helt fjerde aktør pludselig spille sig på banen som en oplagt mulighed, skriver dagbladet Børsen i dag. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) har overvejelser om at gå ind i et konsortium med henblik på at investere i et privatiseret TV 2. Læs mere

Onsdag 25. september 2002
Handy-vært fra TV 2 til DK4
TV-værten Jan Erik Messmann, der i en årrække har været gør-det-selv mand på TV 2 programmet 'Godt begyndt', skifter nu fra TV 2 til DK4, skriver B.T. i dag. PÅ DK4 skal Messmann være vært i en række sejlsportprogrammer, hvor man i bedste gør-det-selv-stil får at vide, hvordan man får et speedbådscertifikat. (SHN)

1 2 3 4 5 6 7 8 [>]








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002