Kontakt os






 

Gallup klar til at måle seeningen på tablets, smartphones og computere
Fredag 19. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
TNS Gallup har siden september kørt test med det nye, supplerende system 'Virtuel Meter', der måler hvor meget tv, der ses på tablets, smartphones og computere. Tallene vil meget snart blive tilgængelige.
I alt 1.000 husstande er med i TV-Meter, hvor det måles, hvor meget flow tv danskerne ser. Men børn, unge og voksne i aldersgruppen op til 34 år ser mindre og mindre flow tv. I stedet ser de mere og mere tv på tablets, smartphones og computere - samlet også kaldet 'den 2. skærm'. Det har man hidtil ikke målt, men det sker nu.

Alle nye husstande der kommer med i TV-Meter målingerne får nu også et 'Virtuel Meter', der måler seeningen på 'den 2. skærm'. Samtidigt har flere end 80 pct. af de nuværende TV-Meter-husstande koblet sig på det supplerende system. Det oplyste Frank Klausen på BFE's Mediekonference i går torsdag.

De nye seer-tal vil blive offentliggjort så snart de er valide, sagde Frank Klausen.

'Virtuel Meter' virker via en applikation, der ligner den fjernbetjening, hvert medlem af husstanden aktiverer, når han/hun sætter sig foran fjernsynet.


Fladskærmen får os til at se mere tv

Målingerne har vist, at danskerne i 1992-2007 så fjernsyn 2,5 time om dagen, men fra 2009-12 er andelen øget til et pænt stykke over 3 timer.

Frank Klausen peger på, at udbredelsen af fladskærme - ikke mindst i forbindelse med det analoge sluk i slutningen af 2009 - er stærkt medvirkende til, at der ses mere tv.


Flow-tv lever i bedste velgående

Men hvad tyder testperioden så på, at den 2. skærm vil betyde fremover?

"Flow-tv lever i bedste velgående. Det kan godt være, seeningen er faldet lidt, men jeg tror stadig den vil være over 3 timer om dagen," sagde Frank Klausen.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002