Kontakt os






 

Finnerne får set meget dansk tv-dramatik
Fredag 20. juli 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR har netop skrevet kontrakt med YLE, om at både spændingsserien 'Forbrydelsen' af Søren Sveistrup og Per Flys thrillerserie 'Forestillinger' skal vises på tv-skærmene i Finland, og det er langt fra første gang finnerne stifter bekendtskab med dansk tv-dramatik.
"Efterhånden er det næsten mere reglen end undtagelsen, at finnerne køber DR's dramaserier, og det er vi naturligvis godt tilfredse med," siger chefen for DR Internationalt Salg, Helene Aurø.

For et halvt år siden købte finnerne 'Matador', så Misse, Maude, hr. Schwann og oberst Hackel nu har udsigt til at blive vist for første gang i landet. Men også 'Nikolaj og Julie', 'Krøniken', 'Edderkoppen', 'Rejseholdet', 'Plan B', 'Dybt vand' og 'Den Serbiske Dansker' har gået eller skal gå over skærmene i Finland.

Også DR's julekalender fra sidste år, nemlig 'Absalons Hemmelighed', overvejer finnerne lige nu at købe, og for øjeblikket har de serien til gennemsyn.

Ifølge Helene Aurø bliver DR's serier nogle gange vist på finsk tv's svensksprogede kanal og andre gange på YLE's finsksprogede kanal.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002