Kontakt os






 

TV3 begynder optagelserne til ’Hospitalet’
Tirsdag 28. oktober 2008
Af Karsten Jensen
 
Fra foråret 2009 går TV3 i 56 afsnit helt tæt på et dansk hospital, hvor TV3 vil fortælle historierne om nogle af de mennesker, der har valgt hospitalet som sin arbejdsplads.
Serien har arbejdstitlen ’Hospitalet’ og skal optages på Hillerød Hospital i Nordsjælland. Ud over de ansatte på hospitalet medvirker også medarbejdere fra Falck.

Hillerød Hospital er arbejdsplads for 4.500 mennesker, der hver dag hjælper og plejer danskeres sjæle og kroppe gennem sygdom, sorg og glæde. For 350.000 borgere er stedet Nordsjællands livline. Det er her, livet begynder. Og det er her, det slutter.

TV3 følger medarbejdernes hverdag på godt såvel som ondt og fortæller de historier, der udspiller sig på hospitalet gennem de ansatte. TV3 er netop nu gået i gang med castingen blandt de tusindvis af ansatte på Hillerød Hospital, da reportage-serien vil fokusere på udvalgte medarbejdere.

"Serien er en helt ny vej at gå for TV3. Vi giver seerne fokus på livet på hospitalet fire gange om ugen – en model vi tror meget på, da det bliver meget nærværende. På et eller andet tidspunkt i livet kommer vi alle på hospitalet, og vi har alle en holdning til et hospital og dets ansatte.

For de fleste er en tur på hospitalet alt andet end dagligdag. Men for de ansatte er det hverdagskost. De skal altid stå klar og give os den bedste pleje og kærligste omsorg og arbejdsdagen er ofte fyldt med liv og død. Vi glæder os til at give vores seere et indblik i hverdagsheltenes verden med de daglige dramaer i denne nye reportage-serie," fortæller TV3’s programdirektør Morten Mogensen.

Under titlen ’Sjukhuset’ viser svensk TV3 serien på tredje sæson med stor succes. Her følger seerne personalet på et af Sveriges største hospitaler, Akademiska Sjukhuset i Uppsala.

I Danmark produceres serien af produktionsselskabet Strix Television A/S og sendes i 56 afsnit af hver en halv times varighed fra foråret 2009 fra mandag til torsdag.


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002