Kontakt os






 

Tv-serien 'Arn' efterfølger 'Livvagterne'
Torsdag 4. marts 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR1 viser - fra og med søndag den 14. marts og de flg. fem søndage kl. 20.00 - den svenske dramaserie 'Arn' baseret på Jan Guillous tre romaner. Arn er den hidtil dyreste tv-produktion i Skandinavien nogen sinde.
Ridderdramaet om Arn, der tidligere har været vist i biograferne som to spillefilm, er instrueret af danske Peter Flinth, som debuterede med sin første spillefilm ’Ørnens øje’ i 1997. Flinth har siden instrueret bl.a. ’Olsen Banden Junior’, ’Fakiren fra Bilbao’ og den svenske Wallander-krimi ’Mastermind’.

Filmen har modtoget ikke færre end fem Robert-priser

"Det har været enestående at arbejde med så omfangsrig en skandinavisk co-produktion, som Arn er. Alle de skandinaviske lande er repræsenteret på holdet og det har været en styrke for den kreative proces og for historien. Tv-serien fortæller hele sagaen om Arn og har flere scener med end de to spillefilm. Den er selvfølgelig også klippet anderledes, fordi der er seks afsnit og spændingen skal holdes, samtidig med at dele af handlingen afrundes," siger Peter Flinth, instruktør af Arn.

Historien om Arn er baseret på Jan Guillous fortællinger om den svenske korsridder Arn Magnusson. Guillou blander fiktion og historiske fakta med referencer til virkelige hændelser og personer fra tiden omkring år 1100. Serien byder på et væld af tapre riddere, stærke dronninger og forrædderiske konger. Det er en episk heltesaga om krig og intriger, venskab og forrædderi og det største af alt - kærligheden.


Foto: Joakim Nätterqvist som Arn Magnusson. (Fotograf: Erik Aavatsmark)




Få lynhurtigt bredbånd inkl. router for kun 299 pr. måned. Klik her




Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002