Kontakt os






 

TV 2 og TV 2 News dækker tysk valg
Onsdag 18. september 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Tyskerne skal til valg på søndag. TV 2 sender ekstra nyhedsudsendelse i den anledning, og allerede nu er TV 2 News i fuld gang med at dække den tyske valgkamp. På DRs nyhedskanal sendes der i stedet - når det tyske valg afgøres - amerikanske film og forskellige madprogrammer.
Vesteuropas største befolkning - der bor i Vesteuropas største økonomi – Tysklands – går til valg på søndag den 22. september, og den begivenhed følges nøje på TV 2 News og TV 2, oplyser TV 2 i dag i en pressemeddelelse. Den tætte dækning er gået i gang for flere dage siden på News og kulminerer på både TV 2 og TV 2 News på søndag.

Der er tradition for, at valg i Tyskland reelt er afgjort allerede omkring klokken 18.00-18.30 på valgdagen på baggrund af en stor og generelt meget troværdig prognose. Netop på dette tidspunkt – søndag klokken 18.30 og frem mod Nyhederne 19.00 – sender TV 2|Nyhederne en ekstraudsendelse om resultatet af det tyske valg.

Til dækningen på TV 2 og News har kanalerne bl.a. engageret TV 2 News-vært Poul Erik Skammelsen samt flere af sine korrespondenter, international korrespondent Ulla Terkelsen, Berlin-korrespondent Uffe Dreesen og Europa-korrespondent Olav Christensen. På valgdagen vil de bl.a. rapportere fra partiernes hovedkvarterer.

TV 2 News behandles desuden i weekendens udenrigsmagasin 'Ellemann|Lykketoft' med Poul Erik Skammelsen som vært - og i det daglige kulturmagasin 'Kulturen på News' med Stéphanie Surrugue; disse programmer sendes i denne uge fra Berlin.


Ingen specialprogrammer om tysk valg på DR

På DR1 og DR2 er der ingen særlige programmer i forbindelse med valget i Tyskland på søndag. Valget dækkes kun i de 'almindelige' nyhedsudsendelser.

DR2, der ellers skulle være en slags nyheds- og aktualitetskanal, der er "på pletten med de vigtigste nyheder", har valgt at sende to amerikanske film og hele fire madprogrammer på søndag, når det tyske valg afgøres.



Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002