Kontakt os






 

Puk Elgård vender tilbage til skærmen
Fredag 19. april 2013
Af Stig Hartvig Nielsen
 
En af Danmarks populæreste tv-værter, Puk Elgård, stoppede i juli sidste år med at lave tv - på ubestemt tid, måske for altid - pga. en voldsom migræne. Nu har hun det bedre, og går snart i gang med optagelserne til et nyt DR1-program, hvor hun - sammen med mesterkokken Thomas Herman - skal besøge en række danske øer.


"Jeg kan bekræfte, at jeg skal lave otte programmer sammen med Herman. Han skal lave mad, og jeg skal tale med folk, som vi møder på vores vej. Jeg glæder mig meget til at komme rundt i Danmark, og jeg kan rigtig godt lide Herman. Vi griner godt sammen," siger Puk til Billed-Bladet iflg. Tjek TV.

Mesterkokken Thomas Herman er bl.a. kendt som dommer i 'Masterchef' på TV3.

Optagelserne til det nye program, hvis titel ikke er oplyst, begynder her i løbet af foråret, og Thomas Herman siger samtidig farvel til dommertjansen i 'Masterchef'.


Arkivfoto: Puk Elgård. (Fotograf: Bjarne Bergius Hermansen, DR)


Funktioner

Printervenlig version








  · 2018
  · 2017
  · 2016
  · 2015
  · 2014
  · 2013
  · 2012
  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002